Godt humør

I går morgens vågnede jeg i rigtig dårligt humør

Det er ikke så godt. De fleste kvinder kender godt til det, en gang i måneden. Jeg vågnede med hugtænder, og havde lyst til at snerre af alt og alle, og den går jo ikke. Der er kun EN der kan gøre noget ved det, og det er mig selv, og der er kun et at gøre, og det er at hoppe i løbetøjet, og få gang i de endorfiner. Der er ganske enkelt sket for lidt for min krop i ferien. Cykelturen på arbejde er der ikke, alle de km jeg går på arbejde er der heller ikke, og tirsdagsturen er der helle ikke. Det er usundt for mig og mit humør, at lave for lidt.

Det hjalp at løbe, og det er dejligt at være proaktiv, og gøre noget ved det dårlige humør og få det vendt. Det blev en god dag, og vi fik malet vinduer.

Nu vil jeg fortsat nyde min ferie, sove til jeg vågner, slappe af, spise god mad og drikke vin til, men jeg husker at løbe en tur en gang i mellem. Rigtig god ferie til jer der har ferie og rigtig god arbejdslyst til alle jer der holder Danmark i gang!

Tak fordi du følger med. Du er med til at holde mig i gang.

Kærligst Heidi

 

DÆMP STRESS OG KONFLIKTER PÅ ARBEJDSPLADSEN – MED EN GÅTUR. I mit foredrag til virksomheder fortæller jeg om hvordan I kan gå mens i arbejder.

På en workshop lærer du at gå. Ikke som da du vær to år hvor du skulle lære hvordan man går men som voksen hvor du lærer hvornår du skal gå. Du kan gå mens du arbejder og på 117 andre tidspunkter. Alle skridt tæller i målet om at nå de 10.000 skridt om dagen. Læs mere på Gå Mig Glad under workshop.

Hold dig opdateret

Indtast dine oplysninger for at blive tilmeldt og modtage nyheder og påmindelser om nye indlæg.