Tøser på tur. Længste tur!

Den længste gåtur jeg har gået var lang

I går var jeg ude og gå den længste tur, jeg har gået i mit liv. Min veninde og jeg gik 21 km. ENOGTYVE!! Turen startede i Marielundsskoven i Kolding, og gik ud af Troldhedebanen, som er en nedlagt jernbanestrækning. Hvad skal jeg tage med på så lang en tur? Hvor lang tid tager det? Hvad gør jeg, når jeg skal tisse? Hvor meget vand skal jeg have med? Får jeg brug for skiftesko? Hvor meget mad skal jeg tage med? Der var mange spørgsmål i mit hoved, og jeg var spændt på om jeg kunne lide at gå i så mange timer.

Det kunne jeg!

Det gik rigtig godt, og turen var meget smuk. Jeg fik ikke brug for skiftsko, og madpakken var stor nok. Men kaffen savnede jeg, så min veninde og jeg blev enige om at slutte af med en kop kaffe på tankstationen. Det med at tisse, gjorde jeg bare i grøftekanten. Lidt a la Linse. På et tidspunkt blev vi overhalet af et par på cykel, og der var jeg glad for, at jeg ikke sad med numsen bar.

Nu har jeg gået min første lange endags tur, men bestemt ikke den sidste. Hvem ved? Måske kommer jeg ud på endnu længere ture, og det er lige før jeg får lyst til at overnatte i shelter. Jeg kommer også til at gå flere af denne slags, da det kun tog 5 timer. Vil du med? Har du forslag til ture, så skriv gerne til mig!

Tak fordi du følger med. Du er med til at holde mig i gang.

Kærligst Heidi

Se flere billeder af ture og kost på instagram: gaamigglad

11778006_10206553390025749_1380580387_n[1] IMG_0952 IMG_0961 unnamed[1]

DÆMP STRESS OG KONFLIKTER PÅ ARBEJDSPLADSEN – MED EN GÅTUR. I mit foredrag til virksomheder fortæller jeg om hvordan I kan gå mens i arbejder.

På en workshop lærer du at gå. Ikke som da du vær to år hvor du skulle lære hvordan man går men som voksen hvor du lærer hvornår du skal gå. Du kan gå mens du arbejder og på 117 andre tidspunkter. Alle skridt tæller i målet om at nå de 10.000 skridt om dagen. Læs mere på Gå Mig Glad under workshop.

Hold dig opdateret

Indtast dine oplysninger for at blive tilmeldt og modtage nyheder og påmindelser om nye indlæg.