147. tirsdagstur – Må jeg spørge hvad du tjener?

Kan du leve af det?

Må jeg spørge hvad du tjener? HELT ÆRLIGT! Det kommer sgu da ikke dig ved hvad jeg tjener. Men tak, det går godt. Hvad tjener du? Faktisk er jeg lidt små forarget over at folk fuldstændigt hæmningsløst spørger ind til min løn. Er det normalt at spørge til folks løn?

Ikke i min verden.

Der er ALDRIG nogen, som har stillet mig det spørgsmål i hele mit arbejdsliv. Man går da ikke og spørger folk hvad de omsætter for, tjener, eller har i årsindkomst.

Det er åbenbart straks noget andet når man er iværksætter. Eller hvad? Det er da klart at mange har svært ved at forstå man kan leve af at lave gåture. Det forstår jeg godt. Man kan jo bare gå selv.

Det tjener jeg penge på

Jeg vil gerne lære dig at gå. Jeg vil gerne lære dig at bruge en gåtur professionelt, i løbet af din arbejdsdag. Du kan lave en event med mig hvor vi går en tur med dine kunder. Jeg laver foredrag. Du kan få mig til at komme og lave en workshop, hvor vi laver gåture som passer PRÆCIS til din virksomhed. Du kan få mig ud og lave gåture til din konference, som passer til DIN konference og dagens emne. Jeg laver gåture som team building og jeg laver netværksgåture. Når ja, så underviser jeg også, sammen med Bevæg dig for livet.

Begejstring bærer værket

Jeg ELSKER det jeg laver. Betingelsesløst. Der er ingen tvivl om at det er min energi og begejstring for gåture der gør at jeg lever af Gå Mig Glad i dag.

Fik du læst: 46. tirsdagstur – sådan får du smalle og silkebløde lår.

Tak fordi du følger med. Du er med til at holde mig i gang.

Gå-hilsner

Heidi

 

Hold dig opdateret

Indtast dine oplysninger for at blive tilmeldt og modtage nyheder og påmindelser om nye indlæg.