Den mest nedværdigende situation

Det er søndag aften. Jeg skal lige have de sidste ting til madpakken og går i det lokale supermarked. En ung pige, sidder ved kassen og en anden er ved at vaske gulv med en maskine. I løbet af min tur rundt i forretningen flytter jeg mig mange gange for damen med maskinen. Jeg vil ikke gå i vejen.

Jeg stoppede hende i at være nedværdigende

Endelig har jeg det jeg skal have og går op til kassen. Den unge pige får kørt mine varer igennem, og spørger pænt om jeg vil have min bon. Det vil jeg gerne. Maskinen kører, men der kommer ingen bon ud. Nu er den anden medarbejder, hende med gulvvaskeren, kommet op til kasselinjen med sin maskine. Den unge pige kigger spørgende på hende. Hun har nu fået sin maskine forbi skydedøren og stiller sig i døren for at holde den. Så slipper hun for at skulle åbne den igen.

“Så sætter du bare nyt papir i. Den er nok løbet tør”

Den unge pige kigger spørgende.

“Ja de ligger under kassen” (Sagt som om det kan du da regne ud og i en tone som om hun er for dum at spørge)

Den unge pige kommer op med en hvid rulle papir i hånden.

“Ja så skal du bare sætte den i” (Sagt som om, hun er total idiot)

Den unge pige tager fat i kassen som bonnen skal komme ud af, med den hånd hun har fri. (Hun har jo den nye rulle i den anden hånd)

“Tag ved med begge hænder, ellers kan du ikke åbne den” (Stadig stående i skydedøren, hvor hun læner sig op af den, og taler meget nedladende)

Den unge pige har problemer med at finde ud af at åbne kassen.

“Nej du skal åbne fra den anden side” (Den side som vender ud mod kunderne, stadig i total nedladende tonefald)

NU er min tålmodighed total opbrugt og kan SIMPELTHEN ikke overværre den nedværdigende opførsel overfor en ny ung kollega.

“SÅ VIS HENDE DET DOG, HVIS HUN ALDRIG HAR PRØVET DET FØR.”

“SERIØST?”

Det er mig som siger sådan, højt ud i butikken.

Nu går damen med gulvvaskeren hen og sætter den nye bonrulle i. Knald rød i hovedet er hun.

“Ej undskyld, men jeg kan simpelthen ikke tage sådan noget”

Det er mig som siger det, og jeg ved faktisk ikke hvorfor, for hun ville få SÅDAN et los bagi, hvis det var MIN butik hun opførte sig sådan i.

Den unge pige printer en ny bon til mig og siger “værsgo”

“Tusinde tak, det var pænt af dig” siger jeg til hende og pakke de sidste varer ned, og går hjem.

EN gang før har jeg hørt to medarbejdere, stå i et supermarked og tale ned til en ungarbejder, og jeg har sådan fortrudt at jeg ikke brød ind. Når man som voksen, uanset om man er kunde, kollega, eller forbi passerende hører den slags, synes jeg faktisk man har en pligt til at sige noget og stoppe den som er nedværdigende.

Synes du ikke?

Jeg kommer aldrig til at fortryde at jeg har blandet mig i den slags. ALDRIG.

Fik du læst 45. tirsdagstur – Frk. Holm

Tak fordi du følger med du er med til at holde mig i gang.

Gå-hilsner

Heidi

DÆMP STRESS OG KONFLIKTER PÅ ARBEJDSPLADSEN – MED EN GÅTUR. I mit foredrag til virksomheder fortæller jeg om hvordan I kan gå mens i arbejder.