188. tirsdagstur – ved du hvornår du er ovenpå?

Kom ovenpå

Der hvor din energi er højest, du er helt ovenpå og det hele kører for dig. Hvornår er det for dig? Hvad gør du for at komme dertil? Ved du hvad der skal til? Vi vil alle sammen gerne have overskud, være ovenpå og have styr på vores liv. Det vil jeg også gerne, men har det besetmt ikke altid. Men jeg har gået og tænkt over hvad det er der gør at jeg følger mig ovenpå. Og det er når:

  • Jeg har været i bad- så det er det første jeg gør om morgenen
  • Økonomien spiller – jeg HADER minus på kontoen og de få gange i mit liv jeg har prøvet det, har det holdt mig vågen om natten
  • Der står minimum 10.000 på mine skridt – jeg går ikke til sport men elsker at gå og 10.000 skridt om dagen skal jeg have
  • Der er god stemning til mine relationer – jeg HADER ufred med mine relationer. Om det er nær familie eller venner så skal der være god stemning
  • Jeg er har sovet ud – mangel på søvn gør mig utålmodig, irretabel og ukoncentreret
  • Der er romantik i luften – det giver mig overskud at vi flirter i mit parforhold med alt hvad der følger med det 😉 Så føler jeg mig lækker
  • Jeg spiser sundt – det er vigtigt for mig at min samvittighed er i orden i forhold til kosten. Det er jo den der skal være i orden for at kroppen kan køre optimalt
  • Efter en god lang gåtur – jeg får SÅ meget energi af at gå en tur og bliver SÅ glad af det at jeg prøver at få en tur på 30 – 60 minutter hver dag. Man skal ikke underkende effekten af en gåtur. Det kan du læse mere om i bogen her
  • Meditation er noget jeg øver mig i og jeg kan mærke at det giver mig energi og en god kontakt med min intuition – så det prøver jeg at gøre hver dag
  • Jeg skriver taknemligheds dagbog – du kan ikke være utilfreds samtidig med at du er taknemlig, derfor sætter jeg hver morgen fokus på de ting jeg er taknemlig for og skriver dem ned

Hver dag året rundt

Nu hvor jeg ved hvad der skal til for at jeg føler mig ovenpå, og det har taget alle mine 45 år at finde ud af, så prøver jeg hver dag på at gøre det der skal til. Du skal jo vide hvad du skal, før du kan gøre det. NEJ jeg kommer ikke i mål hver dag. Slet ikke.  Men det begøver jeg heller ikke. Bare jeg i gennemsnit på et år er nogenlunde i mål med det hele, så er jeg godt tilfreds. 

Jeg har skrevet om underskud og overskud tidligere her.

Tak fordi du følger med. Du er med til at holde mig i gang.

Gå-hilsner

Heidi

 

Hold dig opdateret

Indtast dine oplysninger for at blive tilmeldt og modtage nyheder og påmindelser om nye indlæg.