I dag har været en dejlig dag, og i går var en dejlig dag. Sådan er det tit, at det har været en dejlig dag. Men jeg har været syg, og var ikke på arbejde torsdag og fredag i sidste uge, og er bestemt ikke på toppen endnu. Alligevel går det ret godt for hende her. Jeg lærer en masse hver dag, og møder en masse nye mennesker. I går var jeg på det skønneste kursus, som Kolding udbyder helt GRATIS. Jeg er blevet uddannet sundhedsnøgleperson. Det er en uddannelse man kan komme på, via sit arbejde, hvor man får nogle værktøjer og ideer til at igangsætte trivsel og sundhedsfremmende indsatser på virksomheden. Det var et rigtig godt kursus, og jeg lærte nogle nye mennesker at kende. Kurset forgik i Kolding Sundhedscenter, som ligger ved siden af Kolding Sygehus. Et flot og spændenden hus med mange aktiviteter. En dag kommer gåturen med gaamigglad til at gå derop. Jeg har fået lov til, at vi må komme og kigge.

På arbejde lærte jeg to nye salater. Den ene var en jordskok salat. Den anden må jeg indrømme, var en almindelig kold kartoffelsalat. Ja det har jeg faktisk aldrig lavet fra bunden før. Det var ikke spor svært, så det kommer jeg til at lave meget til sommer. Det er i hvert fald meget mere lækkert end dem man kan købe færdiglavet.

I dag har jeg også lært at de gule stjerner og pile på fortovet i Kolding syd, betyder noget i retning af; Denne vej til skole. De er lavet for at få flere børn til at gå i skole, i stedet for at blive kørt. Man har fundet ud af at 48% af alle skolebørn, bliver kørt til skole. Det vil man gøre noget ved. Lad os håbe det lykkedes, for det med at gå, er sundt og jeg lærte på kurset i går, at hvis man går en halv time om dagen, kan man udgå vinterdepression.

Tak til Karina Sørensen for tippet til kurset.

Tak til Anne, for at finde ud af, hvad de gule stjerner betyder.

Tak til jer som gik med gik med i dag.

Tak til dig fordi du følger med!  Du er med til at holde mig i gang.

Vi skal huske og sige tak til hinanden.

Du kan følge med på Facebooksiden: gaamigglad

Du kan se flere billeder, en dem herunder, på Instagram: gaamigglad

IMG_1718 IMG_1721

gaamigglad.dk