202. tirsdagstur – Tilflytter tips ønskes

Tilflytter og ingen venner

Vi er lige flyttet og det er 11 år siden jeg flyttede sidst og det var vel at mærke bare fra den ene ende af byen til den anden. Nu er jeg flyttet til en ny by og kender ganske få der. Vi er flyttet til Give. Der kommer min kæreste og hans familie fra. Jeg kender dem og er super glad for at de er der. Men jeg har ingen venner i byen.

Hvordan får jeg det?

Jeg har jo de venner jeg altid har haft, både i Kolding og andre steder i landet. Dem bliver jeg ved med at have, men jeg kunne rigtig godt tænke mig en veninde i byen. En jeg kan spørge om hun vil med ud at gå eller om hun vil dele en kop kaffe med mig. Hvis du har nogle gode ideer til mig som tilflytter, vil jeg rigtig gerne have dem. Jeg har selv tænkt at:

Gå til hunde træning med Nuser

Tage med på gåtur fra skoven om søndagen

Selv lave en gåtur

Melde mig ind i en forening. Kunst klubben måske

Min søn er også tilflytter men går jo i skole i byen og det giver jo omtrent 200 nye bekendte på en gang og han er allerede ved at få en del venner som han ser tit. Jeg er faktisk super stolt af at han så hurtigt har skabt nogle gode relationer.

Igen, har du gode ideer til en tilflytter, så hit med dem.

Tak fordi du følger med. Du er med til at holde mig i gang.

Gå-hilsner Heidi

Her har jeg skrevet om at komme ovenpå.

 

Hold dig opdateret

Indtast dine oplysninger for at blive tilmeldt og modtage nyheder og påmindelser om nye indlæg.