gå - Gå Mig Glad - gåtur - lever

209. tirsdagstur – To måder at leve godt på

Min pointe er at der skal være balance i tingene. Du kan ikke kun gøre de ting du nyder som at ligge på sofaen og se tv, spise god mad med vin til, tage en kop kaffe på terrassen og i det hele taget bare nyde, du er også nød til at bruge din krop og være i god form.

Hvordan er det vigtigt for dig at leve?

Der er mange måder at leve godt på og det er forskelligt fra person til person hvad vi synes hører til i et godt liv.

Det gode liv med lækker mad og vin

Det gode liv med sund kost og masser af motion

For nogle er det familien der er i højsæde og man er der altid for de nærmeste, forældre, børn og børnebørn. At rejse er at leve vil nogen sige, nogen til spise godt og have øl og vin til maden og dessert hver dag. Andre kan ikke undvære sport og motion dagligt og det er i det lokale fitness man har sit netværk og får vendt stort og småt.

Hvad skal der til?

For mig er det lidt af det hele faktisk. Jeg nyder når jeg kan have vores barnebarn en eftermiddag. Min kæreste og min søn som bor under samme tag som mig, går jeg selvfølgelig også meget op i. Vi er der for hinanden og hjælper når vi kan.

Rejse er også noget jeg gerne gør en til to gange om året. God mad. Uha jeg er så madglad og super glad for is, chokolade og kage. Sport er noget fanden har skabt, hvis du spørger mig men jeg kan godt lide almindelig motion. Forstået på den måde at HVIS  jeg skal være på et hold så bliver det yoga hvor man ikke kæmper mod hinanden, og så kan jeg godt hoppe på cyklen for at komme ud og handle og så går jeg naturligvis hver dag.

80, 90 eller 100 år?

Min pointe er at for at leve et godt liv skal der skal være balance i tingene. Du kan ikke kun gøre de ting du nyder som at ligge på sofaen og se tv, spise god mad med vin til, tage en kop kaffe på terrassen og i det hele taget bare nyde, du er også nød til at bruge din krop og være i god form. Jeg kendte en mand en gang som havde en virkelig stor mave som sagde:

“Jeg vil sgu have det godt mens jeg lever”

Ja men har du det godt hvis du har et kondital på nul og er forpustet bare du skal gå op på første sal? For mig handler det om at jeg kan blive ved med at komme ud og komme rundt omkring. Min største frygt at at jeg ikke kan gå eller kommer til at gå meget dårligt. TÆNK hvis jeg ikke kunne komme ud til mine veninder, op til min søster i Århus, tage en tur i biffen eller gå en tur i skoven.

For mig handler et godt liv om at KUNNE noget. Om at være i god form og være rask. Derfor gør jeg lidt hver dag for at holde mig i god form, eller bare sådan nogenlunde god form for jeg er jo ikke i super god form. Jeg spiser sundt, men spiser også kage og chokolade. Der er nogenlunde balance i tingene. B. S. Christiansen har en gang sagt:

“Et godt liv, er hårdt arbejde hver dag”

Det har han ret i. Både det at få motion men også det at holde en god tone med sin omgangskreds og sine kære og få tingene sagt inden de bliver til et problem. At sige til og sige fra er også hårdt arbejde.

Om jeg bliver 80, 90 eller 100 år er ikke vigtigt for mig. Men det er vigtigt at jeg har det godt og er sund og rask mens jeg lever.

Hvad motiverer dig til at holde dig i form?

Tak fordi du følger med. Du er med til at holde mig i gang.

Gå-hilsner

Heidi

Her kan du se hvordan du kan lave en julekalender fuld af kærlighed for få penge.

 

gaamigglad.dk

Del dette indlæg

Del på facebook
Del på google
Del på twitter
Del på linkedin
Del på email