Du er BARE for meget når du:

går som om du ejer hele verden

charmer røven ud af bukserne som om vi alle sammen falder for dig

kun går i dyrt tøj, bare fordi du har råd

har alt for mange og alt for store smykker på

går i nedringet bluse

har et holdning der viser at du tror du er bedre en os andre

Sådan kan jeg tage mig selv i at tænke. Det gjorde jeg også forleden da jeg så en koncert med Robbie Williams i tv. Han havde en attitude som om han var konge eller sådan noget og han charmede sig gennem hele koncerten og blev ved med at nævne de smukke kvinder i publikum. Alligevel sad jeg og trak på smilebåndet for han ER charmerende og han har noget at have det hele i. Han spillede for 70.000 mennesker. HALVFJERSTUSINDE. Det er succes!

Tanken om at du BARE er for meget kan også strejfe mig når jeg ser en total selvsikker person. Kender du det? Kan du også godt finde på at tænke sådan om en anden? Det skræmmende er, at man kan ALDRIG være for meget. Kun for lidt. Det siger mere om mig, at jeg tænker sådan, end det gør om den selvsikre person.

Der er ikke nogen som er blevet til noget og kommet frem i verden ved at stå ovre i et hjørne og træde sig selv over tæerne og være en stor undskyldning for sig selv. Så se at komme ud og vis os hvem du er og hvad du kan! På med glitter og glimmer, find det store smil frem og ret ryggen mens du smiler og charmer dig gennem dagen.

Lad os alle gå ud i verden og vise hvad vi kan med hovedet holdt højt og iført alt det glitter og glimmer vi har.

Tak fordi du følger med. Du er med til at holde mig i gang.

Vi ses på en gåtur!

Kærligst Heidi

Du skal ikke snydes for den skønne Robbie Williams så her er et klip fra en af hans koncerter.

Her er et klip med den skønne selvsikre pige Beau Dermott på senen til Britain Got Talent. Det er ok at få kuldegys over det hele. Hun er for skøn.

gaamigglad.dk