I gamle dage sled vi i marken og ved madgryderne. I pauserne og til møderne hvilede vi benene. I dag sidder de fleste af os foran skærmen, sidder til møder, sidder til samtaler og sidder til pauser. Vi sidder alt for meget ned.
Vi får ikke et gående arbejde tilbage som førhen, men gåture vil komme til at fylde mere på din arbejdsplads. Vi skal op af stolene, mens vi arbejder. Det er sundt, og det er fremtiden. Og på mit onlineforløb hjælper jeg dig med at komme i gang.
Jeg klæder dig på til at få en professionel gå-kultur i din organisation. Jeg lærer dig at finde de mange steder, hvor du kan bruge gåture, så du selv kan gå forrest og planlægge og afholde gåture for kolleger og netværk.
Du vil mærke færre sygedage, bedre søvn, øget energi og koncentration, og få flere og bedre idéer til din virksomhed, nye relationer og lettere ved at holde dem ved lige.
Derudover vil du opleve, hvor stor en forskel, det gør for bundlinjen at du går mens du arbejder.
Onlineforløbet er let at tilgå via Simplero på din computer eller i app på telefonen. Forløbet indeholder 10 moduler med 71 afsnit. Du har adgang til hele forløbet i et år, og du styrer selv, om du fx tager 1 time om ugen eller 8 timer på en gang. Et år giver dig god tid til, at du kan implementere det i jeres årshjul – og få nok tid til at mærke de gavnlige effekter af flere gåture.
Undervejs får du adgang til en lukket Facebookgruppe, hvor du og andre kan dele
viden og få svar på spørgsmål. Der vil du desuden kunne tilmelde dig en ugentlig
virtuel begivenhed, hvor jeg står til rådighed for sparring.
Efter onlineforløbet vil gang være en naturlig del af din og dine medarbejderes
hverdag. Du vil have lært at holde tidsbesparende møder, mere åbne MUS-samtaler, effektiv netværksgang og teambuilding, hvor alle kan være med – og mange andre typer gåture.
Læs mere om forløbet herunder
Onlineforløbet er 10 moduler med 71 afsnit. Du kan se dem via Simplero på din
computer eller på din telefon. Har du travlt i en uge? Så tag et enkelt afsnit om dagen. Har du bedre tid? Så tag et helt modul om dagen.
Hvert afsnit er 1-15 minutter i løbet af de 71 afsnit.
Her får du en grundig indføring i forløbet. Jeg giver dig et overblik over udstyr,
Facebook, retorik, smartphone og modulerne. Du bliver klar over alle de skridt, der er i forløbet, så du kan forberede dig mentalt på arbejdet forude.
Hvorfor giver gåture dig ja-hatten på? Hvorfor bliver du gladere og får mindre stress af gåture? Hvordan styrker det fællesskabet at gå?
De tre spørgsmål og mange flere giver jeg dig svar på i 2. modul. Du skal vide, hvorfor gåture er så fedt og vigtigt at få ind i din dagligdag. Jeg inddrager forskning og en testimonial fra Henrik Olesen, direktør i ITW GSE, der har indført gang i arbejdstiden, og som jeg har været ovre at besøge for at snakke om hans udbytte af forløbet.
I modul 3 får du en introduktion til din forandring. Fra du står op om morgenen, til du går i seng om aftenen. Du får overblik over, hvad de næste moduler indeholder, og hvordan du skal forberede dig mentalt og i forhold til udstyr.
Selvom gåture virker uskyldige, kan det være grænseoverskridende at gå i løbet af en arbejdsdag. Så før du får andre op af stolene, skal du selv have det helt ind under huden. Derfor kigger vi på, hvordan du får gang til at blive en naturlig del af din hverdag. Det bliver nørdet, detaljeret og helt konkret med tydelige mål, så dine gå-vaner bliver ændret, og det bliver nemt at tænke gang ind i løbet af arbejdsdagen.
Udover de små gåture, du spontant tager i løbet af dagen, skal du lære at planlægge gåture. Derfor bliver det helt konkret med at finde gå-partnere, kalendere, møder og meget mere. Jeg giver dig konkrete tiltag, der alle øger antallet af skridt og holder antallet ved lige.
Hvorfor er det vigtige at kende ruterne? Og er nogle ruter bedre til møder end til
gåture mellem møder? Det korte svar er ja, og du får at vide hvorfor, og hvordan du sætter dig mål og putter det i kalenderen, så det forpligter.
Det skal være nemt for dig at komme ud at gå. Derfor bruger jeg egne erfaringer og den nyeste adfærdsforskning fra fx Morten Münster, der er nudgingekspert. Du får at vide, hvilke barrierer der kan stå i vejen for varige ændringer i din hverdag, og hvordan du justerer på dem. Det er alt fra betydning af antal valg, til hvordan forpligtelse hænger sammen med dine gå-rutiner.
Du har arbejdet med dig selv og din gå-hverdag. Nu skal du lære at holde gående
møder. Du lærer, hvordan du forbereder det gående måde, finder ruter, og hvad du skal tage højde for. Du lærer også, hvordan du justerer på mødet, når I er 2, 3, 50 personer og endda over 50 personer.
Du kan bruge gåture til mange formål. Og i det her modul bliver du præsenteret for alle de spændende udgaver af gåture, som du og dine kolleger kan komme ud på. Det er afsnit, du kan høre igen og igen, når du har brug for dem, så du er klædt på til at bruge dem, når du har behov for det.
Du hører her om mulighederne for at få aktiveret dit konkurrence gen i forhold til at udfordre dine kolleger i en Tæl Skridt kampagne.
Alle PDF som er lavet på de forskellige gåture ligger her, lige til at printe ud og bruge.