Jeg har været livsfarlig i trafikken. Uden at vide det!

Min bil er en lille C1 og den er jeg rigtig glad for.  Den kører godt og der er aldrig problemer med den. Der er ingen luksus, men alt fungerer. Der tænder ikke lys i bilen når man åbner dørene i bag, der er heller ikke lys i bagagerummet, men det er jo bare små praktiske ting, som kan være lidt irriterende, men ikke noget der, som sådan, påvirker min glæde ved bilen.

Forleden skete der en stor ulykke på motorvejen hvor to mistede livet. Det var meget tåget og de blev påkørt bagfra og kom i klemme mellem to lastbiler.

Ulykken fyldte meget i medierne og folk talte om den, også på de sociale medier. En af mine venner skrev et opslag om hvor farligt det er, at folk ikke slår deres baglys til. Nå, hvor mærkeligt tænkte jeg. Det tænder da af sig selv. Troede jeg! Da jeg tjekkede min egen bil, fandt jeg, til min store overraskelse, ud af at jeg i de ti år jeg har haft bilen, har kørt rundt uden lys i baglygterne. Det er jo livsfarligt i vejr med dårlig sigtbarhed. Jeg har ikke skænket det en tanke, at jeg manuelt skal tænde lyset i bilen. Det gør jeg nu. Hold op, det er heldigt at jeg ikke er kommet til skade!

Har du styr på lyset i din bil? Det er livsfarligt at køre uden lys i baglygterne i tæt tåge. Læs mere om lys på bilen i råd for sikker trafik. 

Tak fordi du følger med. Du er med til at holde mig i gang.

Vi ses på en gåtur!

Kærlist Heidi

gaamigglad.dk