Hos øjenlægen mistede jeg synet
Der er konstateret grøn og grå stær i min familie, og grøn stær kan man blive blind af. Derfor tog jeg ned til Peter, som er optiker hos Profil Optik for at få tjekket trykket i mit øje. De har noget vældig fancy udstyr hos optikeren og kan tage billeder af øjnene og måle trykket. Peter sendte mig videre til øjenlæge på grund af historien i familien.

Inden jeg skulle ind til øjenlægen, blev der taget en masse tests af mine øjne og til sidst fik jeg dryppet noget væske i hvert øje.

“Nu bliver dit syn lidt sløret og dine pupiller bliver store”

Det var den søde, men bestemte dame i blå kittel, som dryppede mig og sendte mig i venteværelset bagefter. Jeg greb et dameblad og kunne da NEMT se både kjoler, solbriller og tekster.

“Vil i gerne sidde sammen? Så flytter jeg mig bare”

Der var kommet en lille familie ind og der var ikke plads til drengen. Så jeg flyttede mig hen i den anden ende af venteværelset. Nå, jeg kan da også lige se om der er noget på min telefon, tænkte jeg. Der var et ubesvaret opkald. Det kunne jeg se fordi det var med rød skrift. Men alt andet var total sløret. Jeg kunne intet se. Der var også en besked, men jeg kunne ikke læse den.

“Kan du se hvad der står der?” Jeg søgte hjælp hos den lille familie hvor moderen fortalte mig, at der var indtalt en besked på min telefonsvarer. Jeg følte mig så hjælpeløs. Ikke at kunne se.

På vej hjem fra øjenlægen, gik jeg i Rema. Jeg måtte have hjælp til at se hvor længe pålægget kunne holde sig, om mælken var frisk nok og hvad fiskefrikadellerne kostede pr. kg. Om jeg cyklede i anden eller tredje gear på min cykel og om klokken var 14 eller 15, kunne jeg kun bruge min logiske sans for at vide.

At arbejde med stærkt nedsat syn
Hjemme igen, kunne jeg se på det store ur i køkkenet at klokken var 14.15 og jeg kunne lave en kop kaffe. Men jeg kunne ikke arbejde ved min computer, for alt var sløret. Ringe til nogen var en umulig opgave, for tal og bogstager i min telefon var små grå klatter. Det er noget af det mest ubehagelige jeg længe har oplevet – og så var det kun i et par timer.

Taknemlighed
Jeg står op hver dag og alt fungerer. Det er jeg dybt taknemlig for. Nu har jeg, ganske kort varigt,  prøvet at have nedsat syn, og jeg håber aldrig jeg kommer til at se så dårligt. Nu ved jeg hvordan min gamle bedstemor på 90 år har det, når hun ikke kan se avisen og læse teksterne på tv. Vi skal være glade for hver dag hvor alt går godt, og vores helbred er med os. Det kan hurtigt svigte.

Tak fordi du følger med. Du er med til at holde mig i gang.

Vi ses på en gåtur!

Kærligst Heidi

gaamigglad.dk