142. tirsdagstur – Må man sige noget, eller er det dit eget problem?
Skal man blande sig?
Hvem kan sige hvad til hvem, og hvornår. Det diskuterede vi den anden aften. Kan og skal man, sige noget hvis en man holder af, er på vej ud på et sidespor, som min far ville kalde det? Eller er det op til vedkommende selv at se sit problem og gøre noget ved det?
Rygning, overvægt, utroskab, druk, dårlig økonomi og dårlig opdragelse af børnene. Kender vi ikke alle sammen nogen hvor vi tænker, de ville have godt af at ændre på et eller andet i deres liv? Jeg gør. Og hvor er det svært ikke at sige noget når ungen sidder ved bordet og ter sig, så alle andre om bordet bliver helt stille og kigger på hinanden. Skal man sige noget? Man kan da godt lige lange et par gode råd om børneopdragelse over bordet. Eller hvad?
Mange dårlige eksempler
Hende som taler dårligt om sin ex. (børnenes far) mens børnene hører på det. Ham der er utro (din venindes kæreste), hende der er overvægtig, ham der drikker alle deres penge op, dem der aldrig gør rent, skal man sige noget eller er det deres eget problem?
Jeg HAR prøvet at sige noget, og jeg kommer helt sikkert også til det igen. Det har også gjort mig upopulær. Men ærlig talt, når jeg ved at han knalder rundt hver weekend og min veninde sidder hjemme og passer deres barn mens han knalder rundt, så kan jeg ikke holde min kæft.
Eller ren besked til alkoholikkeren
“Nu skal du høre her, jeg siger kun det her EN gang og så kommer jeg aldrig til at blande mig i dit misbrug mere, men jeg har talt med dem på misbrugscenteret og de vil gerne se dig, og jeg vil gerne følge dig derop. Hvis du bliver ved sådan her, dør du for tidligt og du får ikke lov til at passe dine kommende børnebørn. Det gør fulde folk ikke”
Ja jeg blander mig, men kun hvis jeg kan finde en kærlig og respektfuld måde at gøre det på. Det kommer ikke mig ved hvordan folk lever deres liv, og som udgangspunkt kommenterer jeg ikke på noget som helst. Desuden skal man ikke sende en SMS fordi man gerne vil blande sig, men er for konfliktsky til at stå overfor vedkommende når man siger det. Det har jeg også gjort. Det er sgu for dumt. Den går heller ikke at ringe op, fordi du har svært ved at se folk i øjnene mens du siger tingene der bekymre dig. Så er du ikke bekymret nok, så er du flov over at blande dig i noget som ikke kommer dig ved. Lad det ligge. Sig tingene face to face, eller lad være.
Det vi er enige om
Vi kan finde noget vi er uenig om, ved alle mennesker. Også dem vi holder mest af. Man kan ikke være enige om alt ting, og det skal man heller ikke. Men når vi er sammen, skal vi være sammen om det vi er fælles om, eller enige om. Resten skal vi lade ligge. Der er ikke EN af mine mange veninder jeg ikke kan blive uenig med om et eller andet. Som min veninde Signe siger: “Du kan gøre dig uvenner med alle – hvis du vil.”
Hvad er din holdning? Skal vi sige noget til dem vi holder af, eller skal vi blande os uden om? Hvem må man sige noget til hvornår?
Tak fordi du føgler med du er med til at holde mig i gang.
Gå-hilsner
Heidi
DÆMP STRESS OG KONFLIKTER PÅ ARBEJDSPLADSEN – MED EN GÅTUR. I mit foredrag til virksomheder fortæller jeg om hvordan I kan gå mens i arbejder.
Du inspireres til at sælge skindet før, du har skudt bjørnen. Ringe til de rigtige kunder selvom telefonen vejer 70 kg.. Gøre dig klog uden at bruge mange penge på dyre kurser. Og få gratis presse der sikrer dig omtale for 10.000 vis af kroner i foredraget om iværksætteri.
Hold dig opdateret
Indtast dine oplysninger for at blive tilmeldt og modtage nyheder og påmindelser om nye indlæg.