172. tirsdagstur – verdens mest personlige smykke

Hvor intimt kan et smykke være?

Smykker er der mange af. Rigtig mange. Men ingen så personlig som det her. På årets julebazar på Designskolen Kolding så jeg en bod med nogle hvide gipsafstøbninger. Da jeg kom tæt, på kunne jeg se at det var afstøbninger af det kvindelige køn. Altså det mest intime sted på kvindens krop.

Oven på de fine afstøbninger lå der nogle små runde glatte sølv vedhæng i kæder. Da jeg tog et op og vendte den om, kunne jeg se at den var lavet ud fra den afstøbning den lå på. Jeg kigger op på kvinden i boden og sagde “hold da op en god ide!”

Når man står med vedhæng-et i hånden kan man ikke se hvad det er lavet af. Det ligner lige så meget en klump tang fra havet, som det ligner det kvindelige kønsorgan. Det er abstrakt og smukt på en gang.

Kvinden bag smykket

Hun er genert og glad og vil gerne fortælle og bliver stolt da jeg roser hende. Jeg synes det er det mest geniale jeg længe har set og spørger Amalie, som hun hedder hvorfor hun laver dem.

“Det er fordi jeg gerne vil sætte fokus på forskellighed og oplyse om det kvindelige køn. Det har været en rejse for mig at komme dertil hvor jeg ikke ser min vulva som noget forkert, men som en hel naturlig del af min krop, lige som mine arme og ben. Her kan jeg lave mit håndværk som smykke designer som jeg elsker så højt, og samtidig formidle et budskab.”

Har du lyt til at se Amalies smykke og måske få dit eget kan du følge hende på Instagram Conjo_jewelry.

Tak fordi du følger med. Du er med til at holde mig igang.

Gå-hilsner

Heidi

Du inspireres til at sælge skindet før, du har skudt bjørnen. Ringe til de rigtige kunder selvom telefonen vejer 70 kg.. Gøre dig klog uden at bruge mange penge på dyre kurser. Og få gratis presse der sikrer dig omtale for 10.000 vis af kroner i foredraget om iværksætteri.

 

Hold dig opdateret

Indtast dine oplysninger for at blive tilmeldt og modtage nyheder og påmindelser om nye indlæg.