187. tirsdagstur – ENDELIG nogen som vil dele

Om at dele 

For noget tid siden var jeg ude at gå i den dyre del af byen. Jeg elsker at gå ved vandet og hvor der er natur og udsigt. De grunde som ligger ved vandet er tit dyre at komme til at eje, og dem som bor der vil helt have det hele for sig selv – åbenbart. I hvert fald var der latterligt mange skilt hvor der stod noget lignende

Privat vej

Ingen adgang

Privat bro

Det er klart at hvis man har betalt i dyre komme for sin egen badebro, vil man også gerne have den for sig selv. Og dog. Der var igen, og hvad kan de skade at jeg går ud på den og står og glor ud over vandet et øjeblik? Jeg blev faktisk en anelse forarget over alle de skilte. Måske der ikke skal så meget til at forarge mig…

Nogen vil gerne dele

Det var en virkelig positiv oplevelse at gå langs Kolding å forleden. Nogen har bygget et lille opholdssted og har oven i købet skrevet på et skilt

Du er meget velkommen til at benytte Å-terrassen

Jubii hvor fedt. De vil gerne dele. Et smukt sted og de havde gjort meget ud af det. Der er ingen tvivl om at der er lagt nogle timer i det sted og at vedkommende som har bygget det, har forstand på at arbejde med træ. Alligevel vil de gerne dele. Gad vide om det er kommunen som står bag. Jeg ved det ikke, men blev SÅ glad for at nogen vil dele.

I Danmark er vi ikke så gode til at dele, som de er i andre lande. Det skriver de om i Berlingske.

Tak fordi du følger med. Du er med til at holde mig i gang.

Gå-hilsner Heidi

Du får lige et par billeder fra stedet.

Har du læst om at jeg i år ikke må købe noget? Jeg skriver om det her.

 

Hold dig opdateret

Indtast dine oplysninger for at blive tilmeldt og modtage nyheder og påmindelser om nye indlæg.