197. tirsdagstur – går du efter drømmen eller følger du strømmen?

Tør du gå efter drømmen?

Du lever drømmen når du arbejder med det du elsker. Du kender det godt.
Du er i gang med et projekt som optager dig så meget at tiden flyver afsted og du glemmer alt om både frokost-og kaffe pause. Du er i dit rette element, og du er god til det du laver. Det er lige gyldigt om du er

  • Pædagog eller pianist
  • Håndværker eller håndlæser
  • Værkfører eller vinhandler

bare du laver det du elsker. Sådan er det også for Anders som er håndværker. Tømrer. Han ELSKER sit fag og er møj dygtig til det han gør. Han gik efter drømme i stedet for at følge strømme.

Anders er kendt fra TV programmet mesterskaberne hvor han sammen med sin smukke frisør kæreste skaber de smukkeste ting med sine hænder. Anders oplever af og til fordomme omkring sit fag og skrev et opslag på Facebook som er nået MEGET langt omkring.

Det er kun de dumme, der bliver håndværkere!

Sådan lød overskriften på opslaget og længere nede i teksten skriver Anders sådan her

Jeg ved godt hvordan samfundet kigger på mig og jeg oplever fordommene gang på gang, når jeg bevæger mig rundt i mit arbejdstøj eller endda, når jeg udfører opgaver hos folk, der SELV har ringet efter hjælp. Min stemme er ikke verificeret, for jeg er BARE en håndværker. Jeg har tit i selskab med bygherrer og byggeledere kommet med kvalificerede forslag til hvordan man opnår det flotteste byggemæssige resultat, men er af begge parter blevet negligeret og overset.

Det har jeg det egentligt fint med, for jeg ved godt at det er dem, der er gal på den. Jeg tænker for mig selv; ”Nåh ja, hvad fanden ved jeg. Min gamle lejlighed endte i 7 forskellige boligblade og jeg har vundet titlen som Boligmagasinets ”årets boligstilyst” i 2017. Der er ingen af jer, der nogensinde kommer til at bo så flot som jeg gør! Og hvis I vil have at jeg laver det grimt. Så laver jeg det gerne grimt for jeres skyld. Jeg er jo bare en dum håndværker, der har fået en opgave!”

Du skal læse hele opslaget og det finder du her.

Jeg er uddannet dyrehandler, har været ansat i Bilka, gået med post og gjort rent. Nu er jeg direktør i eget firma og rejser rundt i hele landet og laver gåture og foredrag. Hvis Anders og jeg kan, så kan DU også. Gå efter drømmen i stedet for at følge strømmen.

Tak til Anders som har givet mig lov til at dele hans historie.

Tak fordi du følger med. Du er med til at holde mig i gang.

Gå-hilsner

Heidi

 

Hold dig opdateret

Indtast dine oplysninger for at blive tilmeldt og modtage nyheder og påmindelser om nye indlæg.