198. tirsdagstur – sådan er du…

Sådan er du

Jeg er ikke sådan. Jeg er sådan en der… Du kan selv gøre sætningen færdig. For hvad er vi for nogen? Hvad står vi for? Vi vil ikke være sådan en som brokker sig, kommer for sent, lugter, larmer eller sviner. Du vil gerne stå for noget positivt. Det vil vi alle sammen. Jeg har tænkt meget over hvad jeg er for en, ud over at være sådan en som går tur. 

Identitetskrise

Da jeg blev selvstændig og begyndte at gå til møder, blev jeg meget i tvivl om hvordan jeg skulle se ud. Ser man ud på en bestemt måde når man går til møder? Skal jeg have et jakkesæt? Måske en lille nederdel? Skal jeg altid have vandrestøvler på? Kan jeg komme i regntøj og med cykel hjelm i hånden? Helt ærligt så var det et stort problem og jeg var vildt usikker. Ind til jeg en dag besluttede mig for at være mig selv og gøre det jeg havde lyst til den enkelte dag. Somme tider har jeg pænt tøj på, andre gange jeans og t-shirt med vandresko. Jeg gør det jeg har lyst til. Ingen grund til identitetskrise.

Om at ændre noget

Hver dag ser jeg på mit visionboard som jeg har lavet i samarbejde med Tina Katja Lund Andersen fra Den Indre Verdensmester. De ting jeg gerne vil opnår står der på og hvorfor. For at komme i mål må jeg nogle gange ændre på nogle vaner. Derfor ser jeg mig selv som SÅDAN EN DER…

  • Træner
  • Går 10.000 skridt om dagen
  • Bruger min cykel som transport når det er muligt
  • Kun tager en portion
  • Mediterer hver dag
  • Kun spiser sukker i weekenden
  • Kun drikker vin i weekenden

Lige nu har jeg et mål om at komme af med de ekstra kg. der kom på i sommerferien (det er åbenbart svært når man er over 45 år) Derfor har jeg besluttet mig for at holde op med at brokke mig over det og gøre det der skal til for at komme af med dem. Det nytter jo ikke noget at spise chokolade, kage, is, slik eller andet usundt, tage to portioner og et glas vin til manden, hvis jeg gerne vil tabe mig lidt. Når jeg sætter handling på, sker der også noget.

Har du taget nogle urokkelige holdninger til hvad du er for en?

Tak fordi du følger med. Du er med til at holde mig i gang.

Vi ses på en gåtur!

Gå-hilsner

Heidi

Hold dig opdateret

Indtast dine oplysninger for at blive tilmeldt og modtage nyheder og påmindelser om nye indlæg.