228. tirsdagstur – jo ældre du bliver jo vigtigere er dine gåture
Ældre mennesker kan være svage
Men ikke alle ældre er det. De fleste af de ældre jeg kender er stærke. Meget endda. I dag er det yders sjældente at man går på efterløn som 60 årig. Der er simpelthen ikke råd til det i samfundet og vi skal arbejde i mange flere år end tidligere generationer. Det er også ok for vi lever også længere og er ikke så slidte.
Hvor svært kan det være at dyrke motion til du dør?
For mig hander det ikke om hvor gammel jeg bliver, men hvordan jeg har det mens jeg er her. Jeg ønsker at dø sund og rask. Bare dø i min søvn. Måske på en dag hvor jeg har gjort mit hjem rent, været på cykel ned at handle og gået en lang tur. Om det er når jeg er 65 eller 85 betyder ikke så meget, hvis bare jeg kan klare mig selv og komme rundt. Det værste der kunne ske var at jeg ikke kunne komme rundt. Ned og handle. Ud til venner og familie. Man har lov at håbe.
Hvis du kunne i går, så kan du også i dag
Har du tænkt på det? Sådan tænker jeg tit. Så ender det med at du kan de samme når du fylder 70 år som dag du var 45 år. Det er vigtigt at du holder din form ved lige og det er måske ikke så svært som mange tror. En gåtur på en times tid giver mellem 5 og 6.000 skridt. Er du 60+ er det nok. Det er aldrig for sent at begynde at gå hver dag og komme i bedre form.
Et godt råd er at finde en at følges med. En du laver en aftale med. Enten at I mødes eller at I holder hinanden op via telefonen. Vi mennesker har nemmest ved at holde en aftale vi laver med en anden, end en vi laver med os selv.
Jeg vil ønske for dig at du bliver ved med at gå, så du altid kan gå en tur.
Tak fordi du følger med. Du er med til at holde mig i gang.
Gå-hilsner
Heidi
Foto: Den dygtige Diana Lovring med 22.100+ følgere på Instagram.
Del dit bedste natur foto fra din gåtur på Instagram, så deler jeg det i min story.
Vil du høre om min workshop hvor jeg lærer dig at gå mens du arbejder så du har energi, koncentration og kreativitet til hele dagen? Så læg en kommentar og jeg vil kontakte dig.
Hold dig opdateret
Indtast dine oplysninger for at blive tilmeldt og modtage nyheder og påmindelser om nye indlæg.