32. Tirsdagstur- Perfekt finde ikke.

Perfekt finde ikke. Beklager men det gør det ikke!

Uanset, hvor godt jeg gerne vil lave tingene, og hvor gerne jeg vil gøre alt, så godt jeg kan, så bliver det aldrig perfekt. Og det skal det heller ikke. Men jeg vil gerne gøre mit bedste, med mange ting, og jeg er blevet så gammel og klog, at jeg også kan være meget tilfreds, selv om jeg sagtens kan se, at det jeg har lavet ikke er perfekt.

Jo mere energi jo mere perfekt

Men tingene bliver nøjagtig lige så gode, som den energi jeg lægger i dem. Jeg ser en hel del bedre ud, hvis jeg har gjort lidt ud af mig selv, og taget lidt make-up på. Maden smager lige så godt som de råvarer jeg putter i, og som den tid og energi jeg bruger på at lave retten. Så det kan godt betale sig at gøre sig umage, og bruge tid på tingene. Så er det bare at finde ud af, HVAD man vil bruge tid på. Hvad er vigtigt for dig? Hvad prioriterer du højest? Det er her ens værdier skinner igennem. Det vi bruger tid på, og det vi godt synes må tage lidt tid, er det vi synes er vigtigst.

Hvad prioriterer du?

Sådan er det også med de penge vi bruger. Er det kosten, hunden, bilen, boligen, ferierne, børnene, eller tøj vi bruger penge på? Jeg bruger mange penge på bolig, kost og sociale sammenkomster. Tøjet køber jeg så på genbrug, og jeg rejser meget sjældent. Jeg er ikke villig til at flytte, for at få råd til flere rejser, og jeg vil altid synes det er vigtigt at spise ordentligt.

For at have det godt, er jeg nød til at være god ved min krop. Det er ikke nok at være god ved mig, jeg skal også være god ved min krop. Det har jeg nemlig fundet ud af, at det er to forskelige ting.

God ved mig: Uhmm pizza, biograf med popcorn og slik.

God ved min krop; sund mad, motion og god søvn.

I nogle perioder er jeg vildt god til at være god ved min krop, og jeg stor trives og er helt oven på. I andre perioder er jeg knap så god til det, og det kan jeg tydeligt mærke på min krop og mit humør. Så er det med at komme op på hesten igen, og komme ud i det køkken og lave sund mad, ud og dyrke motion, og få nattesøvnen. Det går op og ned. Jeg bliver aldrig perfekt, men jeg gør mit bedste.

Tusind tak fordi du følger med. Du er med til at holde mig i gang.

Kærligst Heidi

January 10, 2016 at 0311PM

Du inspireres til at sælge skindet før, du har skudt bjørnen. Ringe til de rigtige kunder selvom telefonen vejer 70 kg.. Gøre dig klog uden at bruge mange penge på dyre kurser. Og få gratis presse der sikrer dig omtale for 10.000 vis af kroner i foredraget om iværksætteri.

DÆMP STRESS OG KONFLIKTER PÅ ARBEJDSPLADSEN – MED EN GÅTUR. I mit foredrag til virksomheder fortæller jeg om hvordan I kan gå mens i arbejder.

Hold dig opdateret

Indtast dine oplysninger for at blive tilmeldt og modtage nyheder og påmindelser om nye indlæg.