35. Tirsdagstur- Jeg så ham stjæle!

Jeg så ham gøre det, og jeg tror faktisk at han så, at jeg så ham gøre det. Han tog 2 almindelige grønne flaske øl, og lagde dem ned i sin kurv i Rema, men så tog han også en guld dåse bajer og lage i sin lomme. Hvor mærkeligt at han gjorde det når jeg stod lige der, tænkte jeg. Nå, han tager den nok op af lommen, når han kommer op til kassen. Han kom op til kassen før mig, og jeg stod lige bag ved ham. Han lagde de 2 flaske øl op på båndet, og lagde en flaskebon på bakken til mønter. “Ellers andet?” spurgte manden ved kassen. “Nej tak” svarede manden med øl, og så er det jeg siger; “Du har også en øl i lommen, husk at betale for den også” Manden svarer at den er da ikke herfra, og prøver at lade som om han ikke aner hvad jeg taler om, men jeg står ved, og siger at jeg så ham tage den. Nu har manden bag kassen trykket på “hjælp til kassen-knappen” og en anden Rema medarbejder kommer, og bliver sat ind i situationen, af sin kollega. Den nye Rema mand og kunden med øl går ud bag ved, og nu er det min tur til at betale for de to ting jeg skulle have. Mayonnaise og remoulade.

Varerne er betalt, og på vej tilbage til arbejde og den dåse tun som står og venter på den mayonnaise jeg lige har købt, tænker jeg om jeg skulle have sagt noget. Det er jo bare en øl. Den arme mand havde jo tydeligvis et misbrug han ikke har råd til. Lad det fare. Bland dig uden om. Men sådan er jeg ikke. Jeg blander mig. Lukker munden op. Dog kan jeg ikke lade være med at tænke på manden. Hvor er det ærgerligt for ham. Stjæler han hver dag, for at få tingene til at hænge sammen? Er han vred på mig? Får jeg tæsk hvis jeg møder ham en anden dag?

Kærligst Heidi

Tak fordi du følger med. Du er med til at holde mig i gang.

Se flere billeder på Instagram: gaamigglad

Følg med via facebooksiden; gaamigglad

 

 

 

gaamigglad.dk

Skriv et svar

Luk menu