Hver 5. danske barn er overvægtig og det er vi voksnes skyld!

Har du spist for meget i julen og nytåret og er gået i gang med den sunde livsstil igen? Det har jeg og det kan godt være lidt hårdt synes jeg. Helt at holde sig fra slik og søde sager. Julen og nytåret har givet små 2 kg ekstra på sidebenet og de skal af inden de sidder for godt fast.

Så sidder jeg der mandag aften og synes det er lidt hårdt at jeg ikke må få noget til aften kaffen. Lige ind til Magnus på 11 år kommer på skærmen i “Lægen flytter ind”. Magnus er overvægtig og skal tabe sig, derfor flytter lægen ind for at hjælpe ham og hans familie med det projekt.

Den seje dreng kæmper en kamp med kosten og motionen. Han dropper bussen og cykler de 7 km. i skole hver dag, han bytter toast med Nutella ud med rugbrød med banan og han er aktiv efter skoletid. Han når at smide 4 kg. på 6 uger. Han er så sej at han får rørt lægen til tåre.

Hvis Magnus på 11 år kan, så kan alle vi andre også!

Jeg har dyb respekt for den unge mand!

Tak for inspirationen Magnus.

Hvis du også gerne vil inspireres af Magnus kan du se ham i “Lægen flytter ind”

Tak fordi du følger med. Du er med til at holde mig i gang.

Kærligst Heidi

gaamigglad.dk