79. Tirsdagstur- hold op med at undskylde

Hold op med at sige undskyld

Selvfølgelig skal du sige undskyld hvis du træder nogen over tæerne. Det er klart. Men du skal ikke sige undskyld for at du skal ud og ryge, eller sige undskyld for at du gerne vil have et stykke kage mere.

Hvor meget du ryger, spiser, drikker, sover, spiller og bander kommer ikke vi andre ved, og du skal ikke undskylde din livsstil. Heller ikke selv om du måske er træt af den, og godt ved den er forkert.

Jeg drikker mindst 2 kander kaffe om dagen, og bander nok for meget. Men det er da mit problem. Ikke dit. Det går kun ud over min mave og min krop at jeg helst vil have kaffen ind med drop i armen, og at jeg tisser sort.

Så stå ikke der med bøjet hoved og sig at du lige skal ud og ryge. Ret ryggen og gå ud og tag den smøg som du trænger så meget til. Hold hovedet højt og gør din ting

Desuden er summen af laster altid lige. Når du er kommet af med en dårlig vane, får du bare en ny.

Tak fordi du følger med. Du er med til at holde mig i gang.

Kærligst Heidi

DÆMP STRESS OG KONFLIKTER PÅ ARBEJDSPLADSEN – MED EN GÅTUR. I mit foredrag til virksomheder fortæller jeg om hvordan I kan gå mens i arbejder.

Du inspireres til at sælge skindet før, du har skudt bjørnen. Ringe til de rigtige kunder selvom telefonen vejer 70 kg.. Gøre dig klog uden at bruge mange penge på dyre kurser. Og få gratis presse der sikrer dig omtale for 10.000 vis af kroner i foredraget om iværksætteri.

Hold dig opdateret

Indtast dine oplysninger for at blive tilmeldt og modtage nyheder og påmindelser om nye indlæg.