84. Tirsdagstur- Fuck Janteloven

Fuck janteloven og gør det du er god til

Fuck jeg er træt af janteloven. Vi sidder i det flotte mødelokale ved siden af Borgmesterens kontor, alle os fra Kolding, som i 2016 blev indstillet til homePrisen 2016. Det er fordi ejendomsmæglerkæden Home har spurgt Koldings Borgmester Jørn Pedersen, om han vil modtage det katalog der er lavet over hele landets nomineringer og bruge det som inspiration til Kolding, og om han vil mødes os fra Kolding som er med i kataloget. Det sagde Jørn ja til, og derfor sidder jeg der med min kæreste og Martin og Malene som jeg arbejder sammen med i Gå Mig Glad.

Jeg er ved at revne af stolthed!

Tænk engang at sidde der og få skulderklap af byens Borgmester fordi jeg går en tur en gang i ugen, og fordi nogen har været så sød at indstille mig til homePrisen 2016.

Under mødet siger Borgmesteren at det er meget svært at få folk i Danmark til at indstille projekter.

Det er den Danske jantelov er min kommentar. Uha vi skal ikke gå og rose hinanden for meget, og vi skal da slet ikke gå og tro vi er noget.

Fuck janteloven

Hvorfor er det sådan?

Min ven Tom Andkjær, som er blogger, taler om det i sin seneste video. Han møder en mand han kan genkende, men kan ikke huske hvor det er han kender ham fra. Da han så kommer i tanke om at det er en skuespiller som han er stor fan af, stopper han op. Han går ikke hen og siger, hey jeg er stor fan af dig, og jeg synes du gør det rigtig godt.

HVORFOR ikke?

Det kan du høre Tom tale om i videoen som er set mere end 55.000 gange. Find videoen fra den 18/2 på Facebook her:

https://www.facebook.com/groups/432089553652258/

Lad os bekæmpe janteloven sammen.

Vil du være med til at vi alle skal rose mindst 3 gange om dagen?

Ros kan være både personlighed, hår der sidder godt, fedt tøj, en kollega der har lavet et godt stykke arbejde, manden der har lavet mad eller støvsuget. Det kan være hvad som helst du roser et andet menneske for. Bare du roser 3 gange om dagen.

Lad os skabe en bølge af ros sammen, og på den måde bekæmpe janteloven. Fuck janteloven

Tak fordi du følger med. Du er med til at holde mig i gang.

Kærligst Heidi

Du inspireres til at sælge skindet før, du har skudt bjørnen. Ringe til de rigtige kunder selvom telefonen vejer 70 kg.. Gøre dig klog uden at bruge mange penge på dyre kurser. Og få gratis presse der sikrer dig omtale for 10.000 vis af kroner i foredraget om iværksætteri.

DÆMP STRESS OG KONFLIKTER PÅ ARBEJDSPLADSEN – MED EN GÅTUR. I mit foredrag til virksomheder fortæller jeg om hvordan I kan gå mens i arbejder.

 

Hold dig opdateret

Indtast dine oplysninger for at blive tilmeldt og modtage nyheder og påmindelser om nye indlæg.