92. Tirsdagstur- Balance

Balance mellem højde og vægt -hele året

Balance hele året kunne være dejligt. Påske, jul og sommerferie. Det går galt hver gang. Helt ærligt, jeg er 43 år gammel og jeg har ikke lært det endnu. HVER gang jeg holder fri, tager jeg på. Hvor svært kan det være? At holde balancen.

Løbeskoene er fundet frem og vækkeuret er sat til 5.30. Ved siden af håndvasken ligger der en seddel til min søn hvorpå der står at jeg er ude og løbe og har min telefon med. Han sover endnu og sover også når jeg kommer hjem fra løbeturen. Om 20 minutter. Men bare for en sikkerheds skyld.

Påskeferien er slut, med et resultat på plus to kg. Ok, hvor glad tror du jeg er for det? Nu skal det være. Nu vil jeg lette røven og lukke munden. Slut med hvidt brød, chokolade og to portioner. Ud og løbe hver morgen. Læg løbetøjet frem om aftenen, så jeg ikke kan undgå at se det. Det har jeg lært af min ven Diana Kämpe som er ultra løber. Ud og løbe de 2,65 km. Det er ikke meget men det giver lidt. 200 g. vejer jeg mindre når jeg kommer tilbage. Det giver 1 kg. på 5 dage. Hvis jeg lukker munden. Jeg kan godt.

Det siger sig selv, at når man slapper af, sover længe, spiser godt, og får chokolade til kaffen, så tager man på. Men hvorfor spiser jeg ikke mindre når jeg laver mindre? Jeg må da være mindre sulten!

BALANCE

I næste måned har jeg en tid hos Ida Lysdahl Fahrenholtz som har en kandidat i human ernæring, og er vanecoach. Vi skal tale om min kost og mine vaner, og finde holdbare løsninger til mig. Vi filmer hele samtalen og lægger den på hjemmesiden her og på Facebooksiden Gå Mig Glad bagefter, så du også kan få glæde af den.

Har du et godt råd du vil give mig, så jeg kan få balance i min kost og vægt? Så skriv gerne en kommentar herunder.

Tak fordi du følger med. Du er med til at holde mig i gang.

Kærligst Heidi

DÆMP STRESS OG KONFLIKTER PÅ ARBEJDSPLADSEN – MED EN GÅTUR. I mit foredrag til virksomheder fortæller jeg om hvordan I kan gå mens i arbejder.

Du inspireres til at sælge skindet før, du har skudt bjørnen. Ringe til de rigtige kunder selvom telefonen vejer 70 kg.. Gøre dig klog uden at bruge mange penge på dyre kurser. Og få gratis presse der sikrer dig omtale for 10.000 vis af kroner i foredraget om iværksætteri.

 

Hold dig opdateret

Indtast dine oplysninger for at blive tilmeldt og modtage nyheder og påmindelser om nye indlæg.