Hver eneste morgen går jeg i bad, børster tænder, sætter hår og lægger lidt makeup. Jeg har ikke altid lagt makeup, kun når jeg skulle i byen, men nu hvor jeg møder så mange mennesker i min virksomhed, vil jeg gerne se godt ud, og udstråle en hvis mængde overskud.

Og der er STOR forskel på mig med og uden makeup. Der er også stor forskel på hvordan jeg føler mig, i forhold til det tøj jeg tager på. Om jeg har en faconsyet skjorte i klare farver og et par tætsiddende bukser på, eller om jeg har løstsiddende bukser og en stor bluse på. Du kan nok godt regne ud hvad jeg føler mig pænest i.

Derfor bruger jeg det sommetider sådan, at hvis jeg er lidt trist og synes jeg er for tyk og sådan, så tager jeg det lækre tøj på og vupti så synes jeg faktisk alligevel, at jeg ser meget godt ud. Det er med til at gøre, at jeg føler mig mere “oven på”.

På Facebook faldt jeg over dette indlæg i EUROMAN, som Jesper Bergstrøm, som jeg følger, har delt. Her kan du læse om kropssprog, tøj og udstråling. Artiklen er rigtig god synes jeg. God læselyst.

http://www.euroman.dk/mennesker/sadan-skaber-du-det-bedste-forstehandsindtryk

Tak fordi du følger med. Du er med til at holde mig i gang.

Kærligst Heidi

 

gaamigglad.dk