Luk munden og let røven. Knæk koden på sammenhængen mellem skridt og kcal. – 281. tirsdagstur

Hvor mange skridt går du på en km. og hvor mange kcal. forbrænder du pr. km?

Det er så nemt at sige til folk som vejer for meget at de skal lukke munden og lette røven. Noget helt andet er at gøre det. Jeg tror godt vi ved at det er usundt at veje for meget (hvilket over halvdelen af den voksne danske befolkning gør i følge hjerteforeningen) og vi ved godt at vi skal spise mindre og bevæge os mere for at tabe os. Forskning viser at ved overvægt øges risikoen for en lang række sygdomme markant. Men mange ved ikke præcist hvor meget mindre vi skal spise og hvor meget mere vi skal bevæge os. Gå for eksempel.

Så meget forbrænder du pr. km. du går

Du forbrænder ca. din vægt i kcal. pr. km. du går. Det vil sige, hvis du vejer 70 kg. forbrænder du ca. 70 kcal. pr. km. du går. Jeg vejer 69 kg. og det vil sige at jeg på en gåtur på 5 km. forbrænder cirka (5X69 = 345) 345 kcal. Det vil sige at jeg kan spise 63 gram chokolade. Det er kan jeg snilt spise hver dag, hvis det skulle være. Omvendt, hvis jeg går 5 km. uden at spise ekstra, har jeg forbrændt 345 kcal. Der er 7.000 kcal. i et kilo kropsfedt. Så kan du selv regne ud hvor langt du skal gå for at forbrænde det. Pyha.

Få adgang til alle tal og regnestykker

Jeg har nørdet ned i det for dig og har lavet et kursus hvor jeg deler min viden fra de sidste otte år i Gå Mig Glad og de to år i forløb hos min diætist. I hele mit liv har jeg haft svært ved at holde vægten, men nu er jeg kommet ned på “normal” og har holdt vægten i to år.

Det er sat op i små appetitlige afsnit, med billeder og illustrationer som gør det let at gå til, om jeg så må sige 🙂

Det hele er lagt op i Simplero så du kan se det fra din pc eller via app på din telefon.

Det bedste af det hele er at det virker resten af dit liv, du kan gå uanset hvor du er og det kræver ikke det særlige i udstyr. Det næstbedste er at du kun skal investere en gang og ikke hver måned.

Din investering på en viden du kan bruge resten af livet er 348.- kr. Inc. moms

Du har adgang til hele materialet i 30 dage fra den dag du logger ind første gang.

Book dit kursus i Skridt og Kcal. her.

Vi skal være fælles om at løfte opgaven med at få skridt nok i hverdagen

For at lykkedes med at komme ud at gå er det en god ide at lave aftaler med andre. Jeg mener at alle som har overskud skal byde ind og invitere til gåture. Det er både dig og mig, og virksomheder, butikker, ledere, foreninger og skoler. I dag sidder mange af og alt for meget ned og går for lidt. For at vi kan lykkedes med at få bevægelse nok, må vi tænke skridt ind i løbet af hele dagen.

Det vil sige gå en tur mens dine børn er til idræt, hold dine møder gående, gå til og fra arbejde, gå efter du har spist aftensmad og gå en tur med veninden, inden I går på cafe. Det tager tid at få lagt gåture ind i din hverdag, men hvis vi alle invitere til det bliver det nemmere.

Tak fordi du følger med. Du er med til at holde mig i gang.

Gå-hilsner

Heidi

Læs om Heidi som tabte sig 50 kg. ved at have styr på skridt og kcal. Du finder hende på bloggen her.

Hold dig opdateret

Indtast dine oplysninger for at blive tilmeldt og modtage nyheder og påmindelser om nye indlæg.