44. Tirsdagstur- Berg eller Botox krop

Udsmykning på din krop

Lad mig starte med at slå fast, at jeg går ind for, at man gør hvad man vil med sin krop og sit udseende. Jeg har haft både farve og permanent i håret, piercing i tungen, og er tatoveret. Det er vigtigt at man gør noget ud af sig selv, synes jeg. Det er med til at man føler sig godt tilpas, og man kan udtrykke sig med sit udseende og sin tøjstil.

Det er fantastisk hvad der kan lade sig gøre med hjælp til sit udseende, og jeg mener at alle kneb gælder, for at man opnår det udseende man ønsker sig, så længe man er glad og god ved sig selv. Bodybuilding, botox, silikone, fedtsugning, operation og så videre.

Tag det som det er

Når det så er sagt, vil jeg slå et slag for alderdommen og det den bringer med sig af rynker, deller og mormorarme. Det er smukt at blive ældre, også for kvinder. Et levet liv viser sig i ansigtet. Rynker der kommer fra fødsel, skilsmisse, ufred i relationer, fyringer, sorg, ulykkelig kærlighed, og du kan selv fortsætte listen.

Det må gerne kunne ses, at jeg er over 40, har levet et liv, har svært ved at holde den helt slanke linje, får grå hår, og rynker om øjnene. Jeg har svært ved at styre min søde tand, og er glad for Anton Berg og den slags. Det bliver for hvert år der går, sværere for mig at komme af med de par ekstra kilo der kommer på sidebenet.

Det er noget med alderen. Det er noget vi er skabt til, tror jeg på. Når vi er unge og skal ud i verden og finde en mand, vi har lyst til at leve med, gifte os med, og gå børn med, har vi nemt ved at holde os slanke. Når vi så har levet et halvt liv, holder kroppen fast på resurseren, så vi har noget at stå i med, og vores hud bliver glat og stram af de ekstra kilo vi går med.

Gør det så godt du kan

Derfor skal jeg stadigvæk gøre alt hvad jeg kan for at holde mig i god form, kunne passe bukserne, og komme op af trapperne uden at blive total forpustet. Det er vigtigt at holde sig i form, og passe godt på sin krop. Uanset alder.

Så hvad er du til? Anton Berg eller Botox? Du er smuk som du er!

Tak fordi du følger med. Du er med til at holde mig i gang.

Kærligst Heidi

April 12, 2016 at 0408PM

Du inspireres til at sælge skindet før, du har skudt bjørnen. Ringe til de rigtige kunder selvom telefonen vejer 70 kg.. Gøre dig klog uden at bruge mange penge på dyre kurser. Og få gratis presse der sikrer dig omtale for 10.000 vis af kroner i foredraget om iværksætteri.

DÆMP STRESS OG KONFLIKTER PÅ ARBEJDSPLADSEN – MED EN GÅTUR. I mit foredrag til virksomheder fortæller jeg om hvordan I kan gå mens i arbejder.

Hold dig opdateret

Indtast dine oplysninger for at blive tilmeldt og modtage nyheder og påmindelser om nye indlæg.