Det er de gamle som skal gå forrest – 251. tirsdagstur

De gamle må vise vejen

Der er flere situationer som har fået mig på dette indlæg. Tanken er at de som har stor erfaring og viden skal være et godt eksempel og gå forrest og samle flokken.

Den ene ting som fik mig på denne tanke er min onboarding gåtur som jeg underviste i forleden. Der fortalte jeg at det er de gamle medarbejdere som skal invitere den nye medarbejder på gåtur. Jeg mener ikke gammel som i alder, men de som er gamle i gårde. De skal tage ansvaret på sig med at få den nye medarbejder inviteret på en gåtur hvor man lærer hinanden at kende.

En onboarding gåtur er en gåtur med to personer

Den nye medarbejder i huset og en af de medarbejdere som vedkommende skal arbejde sammen med, går en tur sammen. Man går en tur på 20-30 minutter og lærer hinanden lidt at kende personlig, uden at blive privat, og fagligt. Det er en afslappende måde for den nye medarbejder at lære sine nye kolleger at kende på.

Den anden ting som fik mig på denne tanke var et familie arrangement vi var på i weekenden. Vi har mistet de gamle og ældste i familien, min kærestes forældre. Dem som altid samlede hele hele familien til deres fødselsdag. Deres fire sønner, deres børn og børnebørn. Vi er en stor flok når vi alle ses. Men nu er de borte og den ældste søn og hans kone tog initiativ til at vi alle skulle samles til en dag i naturen.

Han bankende på sit glas og sagde:

“Som gammelnok må jeg hellere lige sige et par ord”

Vi blev budt velkommen og havde en fantastisk eftermiddag sammen, alle tre generationer.

Min pointe er, at det er dem med mest erfaring, størst overskud (og det kan sagtens være en ung) som tager ansvar og sætter gang i tingene.

Tak fordi du følger med. Du er med til at holde mig i gang.

Gå-hilsner

Heidi

Vil du gerne lære at gå professionelt i arbejdstiden kan du søge ind i min Facebook gruppe for ledere som ønsker raske, effektive og glade medarbejdere.

Ønsker I et foredrag i virksomheden, ja der er også en professionel gåtur med, så finder du dem her

Hold dig opdateret

Indtast dine oplysninger for at blive tilmeldt og modtage nyheder og påmindelser om nye indlæg.