Du forbrænder din vægt i kalorier pr. km. du går – 230. tirsdagstur
Så mange kalorier forbrænder du på en gåtur
Du kan have mange grunde til at gå en tur og der kan være mange ting som motiverer dig. En motivations faktor kan være at holde vægten nede. Altså at du forbrænder kalorier på en gåtur.
Du forbrænder din vægt i kalorier på kilometer du går. Altså vejer du 70 kg. og gå en kilometer så har du forbrændt 70 kalorier når du kommer hjem. Det giver i øvrigt det samme hvis du løber. Mange tror at man forbrænder mere ved at løbe end ved at gå. Det gør man ikke. Du forbrænder mere ved at gå eller løbe længere. Det er altså antallet af kilometer der tæller.
Er du motiveret til at gå en tur nu?
Hvis ikke kan jeg fortælle dig at du med fordel kan gå når du skal sige noget der ikke er 100% positivt. Det er meget nemmere at levere et negativt budskab gående end siddende. Desuden er det nemmere for den som skal modtage beskeden at få den gående. I kommer i dialog og stemningen har det med at være mere afslappet en når I sidder overfor hinanden med et bord imellem. Jeg håber ikke du noget negativt du skal sige til nogen, men brug en gåtur til de lidt svære samtaler.
En gåtur tæller som motion
Kræftens bekæmpelse skriver om de mange fordele ved at gå og ønsker at du skal vide at en gåtur tæller som motion. Der er mange som tror at motion kræver høj puls, sved på panden og gerne noget med stramt tøj lavet af lycra. Du kan med god samvittighed gå en tur og sætte flueben ved motion. En halv times tid er fin. Hvis du sætter tempoet op forbedre du din kondition.
Tak fordi du følger med. Du er med til at holde mig i gang.
Gå-hilsner
Heidi
På min workshop lærer jeg stillesiddende medarbejdere at gå mens de arbejder. Et lille tip er at gå mens du taler i telefon. Det kan give mange skridt samtidig med at du får motion, frisk luft og øget hukommelse og koncentration.
Hold dig opdateret
Indtast dine oplysninger for at blive tilmeldt og modtage nyheder og påmindelser om nye indlæg.