Har du lært at gå? 247. tirsdagstur

Få lært at gå som voksen

Ærligt! Du har lært at gå. Hvor svært kan de være? AT gå. Det er ikke svært at gå men det kan være svært at få det gjort. I en travl hverdag med stillesiddende arbejde, børn der skal køres fra A til B og hjem der skal holdes, kan de være svært at finde tid til en gåtur. For slet ikke at tale om dem der er enlig forældre.

Du skal lære at gå mens du arbejder

#gåmensduarbejder

Det er et hashtag jeg bruger i mine opslag fordi det er det jeg gerne vil lære dig. Og jeg synes det er super vigtigt at du kan det. Der er 100 situationer i løbet af en dag hvor du kan gå i stedet for at sidde. Når jeg taler om gåture i denne sammenhæng tænker jeg også på de fem skridt hen til kaffemaskinen og printeren. Det er med andre ord bevægelse jeg gerne vil have mere af. Men hvordan?

I arbejdstiden skal du tænke over at gå to gange i stedet for at forslæbe dig.

Bruge toilettet på en anden etage en gang i mellem.

Hent en kop kaffe i stedet for at have en hel kande stående

Gå når du taler i telefon

Start alle møder med en lille gåtur, det åbner samtalen og sænker skuldrene. I er ligeværdige

Find selv flere tidspunkter og situationer hvor du kan lægge nogle skridt ind. Vær tålmodig i starten og sig pyt når du glemmer det. Du skal nok få det lært, så længe du bare bliver ved.

Tænk hele din dag ind

Mange stillesiddende medarbejdere har mellem 1.700 og 2.300 skridt når de klokken 16.00 rejser sig fra skrivebordsstolen og går hen til bilen for at køre hjem fra jobbet. Start dagen med en gåtur. bare 500 skridt, inden du sætter dig i bilen. Så er du allerede en lille smule foran. Det tager cirka fem minutter. Nej det er ikke lang tid eller mange skridt, men det gør en forskel i det lange løb. Nu går du hjem med 2.300 – 2.800 skridt i stedet for. Så tag lige 500 skridt igen inden du sætter dig i bilen og kører hjem. Nu er du på 2.800 – 3.300 skridt. Det er en del mere og lægger du flere af den slags aftaler ind med dig selv så er du nemt i mål hver dag. Det er DER jeg gerne vil have dig hen.

I min FB gruppe deler jeg drypvis viden, erfaringer og historier til dig som gerne vil gå i arbejdstiden. Søg ind i gruppen her

Tak fordi du følger med. Du er med til at holde mig i gang.

Gå-hilsner

Heidi

Har I lyst til en peptalk og et inspirerende foredrag i virksomheden så finder du mine foredrag her

Hold dig opdateret

Indtast dine oplysninger for at blive tilmeldt og modtage nyheder og påmindelser om nye indlæg.