Hvordan en gåtur blev et trækplaster for en ø – 271. tirsdagstur

Jeg hedder Birgit Juel Martinsen. I min virksomhed Writers Walk laver jeg vandreture, hvor vi undervejs holder pauser for at sætte tankerne på papir med flowskrivning. Under en gåtur med Heidi lovede jeg at fortælle historien om, hvordan Kaninoen på Endelave blev til. Den var startskuddet for min nye levevej som vandrer – og det er en sjov historie om, hvordan en vandrerute kan blive til ved tilfældigheder.

Kaninoen er en vandretur Endelave Rundt. ”Vi har altid gået øen rundt,” siger nogle lokale med rette, ”vi kaldte den bare ikke noget.” Men med navnet Kaninoen har ruten fået en letforståelig overskrift, der indfanger, hvad Endelave har at tilbyde: Ro, varieret natur og en god, lang vandretur med mulighed for at se vilde kaniner.

Gåture mod stress

Jeg begyndte at gå langt, da jeg fik stress. Inden da havde jeg gået mere almindelige gåture, men de lange gåture var den rette kur, da mit hoved brændte sammen. Jeg var så heldig, at vi året forinden havde købt et dejligt sommerhus på Endelave ud for Horsens fjord. Det er min barndoms ø, hvor jeg kommet siden jeg blev født, fordi mine bedsteforældre havde sommerhus der. Min familie og jeg bor i dag tæt på Snaptun, hvor færgen går fra og har ikke så langt til øen.

Vandreturene på Endelave blev en væsentlig del af at komme mig efter stress og blive hel igen. Roen og den smukke natur var en lise for mig, og jeg tilbragte mange timer i vandrestøvler langs kysten. Følelsen af vind i ansigtet og sten og sand under fødderne kunne rense hovedet som intet andet.

Aktiv Ø

I begyndelsen af 2018 skrev gruppen bag det frivillige initiativ ’Aktiv Ø’ ud til alle husstande på Endelave og opfordrede til at komme med nye idéer til aktiviteter i sommeren 2018. Jeg havde lyst til at bidrage med mine gode erfaringer med at gå.

Derfor skrev jeg til initiativtagerne, at jeg ville foreslå to gåture: ’Endelave Rundt’ og ’Øvre Rundt’. De sagde ja tak til gåturene og fra Aktiv Ø forslog de, at ’Endelave Rundt’ blev kaldt ’Kaninoen’. Jeg var vild med navnet og associationerne, det gav. Ville faktisk ønske jeg selv havde været så genial at opfinde navnet, men ingen ved præcist, hvem der kom på det. Det opstod som en pingpong, hvor det ene ord tog det andet – Endelaves Camino blev til ’Kaninoen’.

Den første Kanino-tur

Jeg gik ruten – som ”bare” er turen hele vejen øen rundt, så vidt det lader sig gøre – flere gange med nye øjne, for hvordan skulle den være, når andre skulle med? Da turen omkring Kloben og Klinten er det hårdeste stykke at gå pga underlaget, besluttede jeg, at vi skulle få den del overstået i starten af vandreturen. Jeg skrev et indlæg om turen på min egen blog og delte det i nogle vandregrupper på Facebook. Så var det bare at vente og se, hvor mange der havde lyst til at gå med på den første Kanino.

Det viste sig at være 32, så jeg havde noget af en ilddåb som vandreleder. Siden har jeg gået både Kaninoen og Mini-Kaninoen (som turen Øvre Rundt nu er blevet navngivet) mange gange. Mange gode kræfter har meldt sig på banen for at forbedre Kaninoen. I 2019 sørgede frivillige for, at fire vandreruter på Endelave blev afmærket med pæle.

Udviklingen af Kaninoen

Udviklingen af Kaninoen ligger nu i ’Kanino-gruppen’, hvor et hold af fastboende og fritidsendelavitter arbejder for at gøre vandreruten til et bæredygtigt tilbud til vandrere, der kommer til Endelave. Jeg deltager også selv i gruppen med mine erfaringer fra vandreturene. Det er fantastisk at opleve, hvordan det vælter ud af færgen med vandrere med rygsække, der sætter kurs øen rundt.

I dag går de fleste vandrere turen alene, så dem der vælger en tur med guide gør det, fordi de gerne vil høre om Endelave. Jeg har lavet forskellige ture for Jysk Rejsebureau, men har ikke pt. Kanino-ture på programmet.

I stedet inviterer jeg folk, der har lyst til at udfordre sig selv med at gå og skrive samtidig til øen på mine Writer’s Walks. Det kan du læse mere om på writerswalk.dk

Tak fordi du følger med. Du er med til at holde mig i gang.