Hvorfor gøre i dag hvad du kan få andre til i morgen? -232. tirsdagstur
Du skal gøre det selv
Som barn, ja det er man vel når man går i 5. klasse, arbejde jeg for min bedstemor i hendes kaffehus på havnen i Kolding. Der hang et emalje skilt med teksten
“Hvofor gøre i dag hvad du kan få andre til i morgen?”
Indrømmet! Jeg var teenager og lud doven. Hvis jeg kunne slippe for en opgave gjorde jeg det gerne. Der var ikke varmt vand i huset så vi skulle koge vand når vi skulle vaske op. Tænk at jeg har oplevet det. Jeg sætte gerne vand over til opvasken, men skulle sjovt nok altid på toilet når vi skulle vaske op. Jeg gad ikke lave noget, men ville gerne have de 50.- kr. jeg fik for at hjælpe til. Bevars jeg lavede da noget. Det var mig som skulle rydde tomme flasker af bordene og tømme askebægere. Man røg inde dengang.
Skjult motion giver også skridt
I dag ser verden anderledes ud. Heldigvis. De mange pligter i hjemmet har man andre til at gøre. Mange har vinduespudser, robotplæneklipper, rengørings hjælp og havemand. For hver gang du lader andre gøre de forskellige opgaver mister du skridt og skjult motion.
Skjult motion er det jeg får når jeg hjælper John med at bytte terrasse derhjemme og jeg ligge i “hunden” og skruer skruer i. Når jeg pudser vinduer, når jeg cykler ned i Brugen for at handle i stedet for at tage bilen.
Tip til din daglige skjulte motion
Det handler om at gøre tingene selv og tænke lidt anderledes. Det kan give meget på den lange bane.
- Puds dine vinduer selv
- Slå selv dit græs i stedet for Robert
- Gå eller cykel ud at handle
- Gå mens du taler i telefon
- Tag selv en støvklud og gulvmoppe i hånden
“Gør tingene i dag så du undgår andre gør dem i morgen”
Du har sikkert mange flere. Skriv dem gerne i en kommentar herunder så vi alle kan få glæde af dem.
Tak fordi du følger med. Du er med til at holde mig i gang.
Gå-hilsner
Heidi
Dette blogindlæg er skrevet på Comwells CO-WORK afdeling. TAK til Comwell fordi jeg må sidde her og arbejde.
Har du lyst til at høre om min workshop hvor jeg lærer stillesiddende medarbejdere at gå mens de arbejder så skriv til mig på heidi@gaamigglad.dk eller ring på 22400022.
Hold dig opdateret
Indtast dine oplysninger for at blive tilmeldt og modtage nyheder og påmindelser om nye indlæg.