Royal Run startede skridt, men endte godt – 263. tirsdagstur

Det startede dårligt, men endte godt

Du står og overvejer om du skal gå den tur du har planlagt at gå nu. Vejret er dårligt og du har ikke nogen at følges med.

“Jeg orker ikke i regnvejr” tænker du.

“Nu har jeg jo planlagt det, og jeg har taget tøjet på. Nu gør jeg det” ender du med at tænke og gøre.

Du kommer med garanti hjem fra turen i bedre humør og med en hvis stolthed over at du gjorde det. Mandag den 6. juni havde jeg meldt mig til Royal Run. Alene. Tanken var, at jeg jo nok mødte en masse jeg kunne følges med. Det gjorde jeg ikke. Det var dårligt vejr da jeg kørte fra Give. Mit startnummer og T-shirt lå på bagsædet da jeg kørte til Trapholt for at se tingene på pinsemarked først og derefter gå Royal Run.

“Det kan godt være jeg bare kommer hjem efter pinsemarked” sagde jeg inden jeg kørte.

Skifte i vejr og beslutning

Da jeg kom ud fra pinsemarkedet, skinnede solen. Eller den var i hvert fald ved at bryde gennem skyerne og det var holdt op med at regne.

“Jeg kører ned i byen og går den tur” ringede jeg hjem og sagde.

Det var sådan en dag hvor mit humør vaklede og jeg følte mig helt forkert. Jeg havde taget vandregummistøvler på. Alle andre havde kondisko eller vandrestøvler på. Der var tusinder af mennesker til walk-delen, hvilket faktisk kom bag på mig, når det nu var Royal Run. Jeg havde jeans på, alle andre havde sportstøj på. Jeg havde en almindelig regnjakke på, alle andre havde sports overtøj på. Det havde de nok ikke, men det var sådan jeg følte det. Jeg følte mig helt forkert og alene blandt tusindvis af mennesker.

Dem jeg mødte som jeg kendt, havde enten været ude at gå, eller nogen at følges med.

Midt på turen fandt jeg Lene, som jeg fulgtes med i mål

Da der var omkring 2,5 km. tilbage af min 5 km. rute, mødte jeg Lene. Lene har jeg lært at kende i Gå Mig Glad. Hun har været med på en tur jeg lave for år tilbage. Turen var på 2 km. og i langsomt tempo, til dem der ikke går så hurtigt. Der var Lene med.

“Hej Lene, må jeg følges med dig?” spurgte jeg

“Hej Heidi, ja det må du da” svarede Lene

Vi fulgtes ad resten af vejen, og fik vendt hvordan det går med hinanden. Det var SÅ hyggeligt! Vi gik i mål sammen og fik vores medalje og fik taget billeder af os sammen med medajle om halsen og udført Royal Run.

Jeg er stolt af at jeg gennemførte, selv om det “kun” var en gåtur på fem km. Jeg ville ALDRIG få det gjort uden en medalje i sigte og et bestilt startnummer. Det er første gang jeg deltager i Royal Run, men absolut ikke sidste. Næste gang jeg skal med, laver jeg en begivenhed i Gå Mig Glad, så har vi alle nogen at følges med.

I tv om aften, så jeg de forskellige byer på skærmen og vores kongefamilie stå og heppe og give high five. DET rørte mig. Tænk engang at vores kommende konge kan inspirere 91.713 mennesker til at motionere samme dag. Det er et KÆMPE arbejde at afvikle sådan et arrangement, men det er det hele værd, synes jeg.

Vær med på næste gåtur

Den 28/8 afvikler jeg KOLDING GÅR sammen med Kristina Extreme running. Her kan du gå 5, 10 eller 21,1 km. og du får startnummer og medalje. Efter gåturen skal du tjekke om du har vundet en af de super fede præmier og hen og hente en gratis is i boden som Ishjørnet har sat op. Her er is til alle med startnummer fra Frisko is. Der er flere boder du kan besøge, som vores sponsorere står med. Mød FynskeBank, Max Rengøring, Kaiser Kaffe, OK og flere. Du får en Gym-bag udlevet med dit startnummer og heri er der masser af lækre sager. Bestil dit startnummer på Sportstiming her.

Jeg håber vi ses. Det er ikke så stort som Royal Run men super hyggelig. Der er 500 billetter til salg til 80 kr. pr. stk. plus 15 kr. i gebyr. Vær opmærksom på at prisen stiger 20 kr. 1/8 2022. Læs mere og tryk deltager på Facebook.

Tak fordi du følger med. Du er med til at holde mig i gang.

Gå-hilsner

Heidi

Uge 41 er mental sundhedsuge og der kan du søge 10.000 kr. til et foredrag på jeres arbejdsplads med mig. Forskning viser at gåture sænker stress, angst og depression. Få inspiration til hvordan i kommer i gang hos jer. Søg puljen hos Velliv her.

Hold dig opdateret

Indtast dine oplysninger for at blive tilmeldt og modtage nyheder og påmindelser om nye indlæg.