Kan du leve af det?
Må jeg spørge hvad du tjener? HELT ÆRLIGT! Det kommer sgu da ikke dig ved hvad jeg tjener. Men tak, det går godt. Hvad tjener du? Faktisk er jeg lidt små forarget over at folk fuldstændigt hæmningsløst spørger ind til min løn. Er det normalt at spørge til folks løn?
Ikke i min verden.
Der er ALDRIG nogen, som har stillet mig det spørgsmål i hele mit arbejdsliv. Man går da ikke og spørger folk hvad de omsætter for, tjener, eller har i årsindkomst.
Det er åbenbart straks noget andet når man er iværksætter. Eller hvad? Det er da klart at mange har svært ved at forstå man kan leve af at lave gåture. Det forstår jeg godt. Man kan jo bare gå selv.
Det tjener jeg penge på
Jeg vil gerne lære dig at gå. Jeg vil gerne lære dig at bruge en gåtur professionelt, i løbet af din arbejdsdag. Du kan lave en event med mig hvor vi går en tur med dine kunder. Jeg laver foredrag. Du kan få mig til at komme og lave en workshop, hvor vi laver gåture som passer PRÆCIS til din virksomhed. Du kan få mig ud og lave gåture til din konference, som passer til DIN konference og dagens emne. Jeg laver gåture som team building og jeg laver netværksgåture. Når ja, så underviser jeg også, sammen med Bevæg dig for livet.
Begejstring bærer værket
Jeg ELSKER det jeg laver. Betingelsesløst. Der er ingen tvivl om at det er min energi og begejstring for gåture der gør at jeg lever af Gå Mig Glad i dag.
Fik du læst: 46. tirsdagstur – sådan får du smalle og silkebløde lår.
Tak fordi du følger med. Du er med til at holde mig i gang.
Kærligst Heidi
Sammen med nogle fantastiske projekter er Gå Mig Glad nomineret til HomePrisen 2018. Konkurrencen er hård, så det vil betyde meget for mig, hvis du har lyst til at give Gå Mig Glad din stemme!
Sund nysgerrighed, – men også lidt uopdragent.
Mange lønmodtagere – og andre, forestiller sig at selvstændige scorer kassen, – og når ex en coach eller anden “liberal” fortæller en timeløn, der for en lønmodtager lyder HØJ – er det ikke alle der har forståelse for:
at der er usikkerhed ift. den forventede omsætning
at man ikke alle uger har fuld tid, der kaster indtægt af sig
at der skal bruges tid på banalt kontorarbejde, momsopgørelse og salgsarbejde
at der er ekstra udgifter til forsikringer, research og arbejdstøj og til at spare op til ferie og uforudsete omkostninger
B-skat
Det er skønt at se at det går den rigtige fremad for Dig – og det er dejligt at deltage i Dine offentlige Gå-turer.
Klø på, – og hold ferie også.
Tak Jette.
Der er RIGTIG meget arbejde der ikke kan sendes en faktura nogen steder hen. Jeg gør alt hvad jeg kan for at inspirere så mange som muligt til at bruge en gåtur i sin hverdag/arbejdsdag. Tusinde tak for opbakningen, hele vejen rundt. Det betyder meget for mig og mit arbejde. Kh Heidi 🙂