159. tirsdagstur – Mit foredrag endte med Falck og Politi

Det startede godt

Du kender det godt. Det starter som det skal, og alt går efter planen, men så går der et eller andet galt og hele programmet skrider. Bevæg Dig For Livet har bedt mig komme og lave et foredrag til deres inspirations aftner rundt om i landet. Det er en opgave jeg går meget op i, og elsker at lave. Desuden er det dejligt at Gå Mig Glad kommer rundt i hele landet. Det er jeg stolt af.

Vi var tre som kørte fra Jylland til Sjælland denne mandag aften. Søren og Katja fra Bevæg Dig For Livet, og jeg. Vi skulle til Præstø og inspirere løbeværter til at lave deres egen løbetur. (Lige som jeg har en gåtur hver tirsdag) Vi kommer frem, får stillet op og forberedt gåturen som vi skal have deltagerne med ud på senere. Alt er godt – endnu.

116. tirsdagstur – du behøver ikke tale med folk, du ikke kan lide

Deltagerne kommer og vi går i gang med aftenens program. Vi er ude og lave øvelser, laver oplæg, går en tur og stemningen er høj. Alle er glade og deltagerne går hjem, klar til at lave deres eget løbe fællesskab. Vi pakker sammen og sætter os i bilen og kører hjemad. Klokken er 21.30 og vi har langt hjem. Det gør ikke noget for vi er glade og tilfredse med forløbet.

En mærkelig lyd

Da vi kører over Storebælt begynder bilen at snurre/summe. Søren som kører kommenterer på det og mener det er underlaget. Der er ved at blive lagt nyt asfalt på vejen, så det er nok den gamle som skaber støj i bilen.

Det var det ikke. Desværre. Larmen blev ved og vi kørte af ved Nyborg for at se hvad der var galt. Føj en lugt af noget brændt! Vi havde kørt et søm op i venstre bagdæk og havde kørt dækket ned. Det lugtede. Vi måtte have fat i Falck. Det tog ca en time før de var fremme og vi begyndte at kede os lidt.

Søren og Katja spiser en pære. Jeg sprang over. Mens de sidder der og spiser frugt kommer der en bil. Politiet. Vi stiger ud og Søren går hen for at sige at alt er ok. De smiler til os og kører igen. Nogen har måske ringet og sagt at der holder en bil på P-pladsen med duggede ruder og ser mistænkelig ud. Vi var hverken ved at sælge eller tage stoffer eller andre ulovligheder. Vi spiste bare en pære.

“Hvad sagde du til dem?” Spurgte jeg

Søren som er en utrolig rolig mand svarede:

“Jeg sagde bare at vi lige var ved at spise en pære” Katja og jeg var ved at flække af grin. Men det var jo sandt.

Klokken 02 kom jeg hjem og nåede at få små 4 timers søvn. I dag er der møder, gåtur og en event. I morgen kalder Aalborg og torsdag skal jeg til Odense. Fredag holder jeg fri.

Hvor er jeg glad for at jeg kan komme rundt og motivere og inspirere andre til at komme ud og røre sig hver dag.

Tak fordi du følger med. Du er med til at holde mig i gang!

Kærligst Heidi

går - Foredrag - Gå Mig Glad - Falck
Går - Falck - Foredrag - Gå Mig Glad

Hold dig opdateret

Indtast dine oplysninger for at blive tilmeldt og modtage nyheder og påmindelser om nye indlæg.