50 år og gå-vennerne holder tale. Så godt kender de mig – 279. tirsdagstur
50 år og rørt over hvor godt de kender mig
Mange af min gå-venner har været med i mange år, og mange har fulgt med på de sociale medier, selv om de ikke er gået med. Gå Mig Glad gik den første tur i maj måned 2015 og i 2016 blev jeg professionel. Det vil sige at jeg tog orlov i et halvt år for at gå fuld tid ind i Gå Mig Glad. I januar måned 2017 havde jeg ikke noget fast job, men gik all in og fik CVR. nummer, visitkort og gik til mit første netværksmøde.
50 år og meget at lære endnu. Det stopper aldrig
Selv om jeg har lært meget, lavet hundredvis af events, tonsvis af foredrag og gået millioner af skridt er der stadigvæk meget at lære. Heldigvis. Jo bedre jeg bliver til at formidle, jo flere kan jeg inspirere til at gå. I er mange som går i gå-fællesskabet i Kolding, og rundt om i landet bliver der hvert år skab nye gå-fællesskaber. Både i Gå Mig Glad og rundt om i kommunerne i samarbejde med DGI. Jo flere gå-fællesskaber – jo bedre. Jeg mener at vi alle har et fælles ansvar for at vi kommer ud at gå. Både privat og på arbejde skal vi invitere på en gåtur.
Sande ord fra min svigerinde da jeg blev 50 år
“Alder” er som at bestige et bjerg. Man bliver nok lidt forpustet, men man får en langt bedre udsigt
-citat Ingrid Bergman
Sådan stod der i kortet fra min sviger familie. Kirsten er super god til at skrive kort og denne ramte total plet. Jeg ser anderledes på tingene og føler mig mere afslappet og står fast på mine værdier i livet. Udsigten er blevet bedre med årene.
Det er ikke kun Kirsten som kender mig godt, det gør mine gå-venner også.
De havde samlet sammen fra alle årene i Gå Mig Glad og da jeg blev 50 år og inviterede til reception holdt Inga denne tale
Så kom dagen du har ventet på så længe
og du ved at vores gane altid til væske kan trænge.
De fleste af os har bevæget benene, for at komme hertil
for vi ved at du til det – meget prise vil.
For få år siden blev Seest en personlighed mindre
til gengæld kunne Give dine bekymringer lindre
for her bor John og ham du kysser på
når du altså ikke lige er ude at gå.
At gå er blevet din metier i livet
og det har givet dig meget – ej heller er du pivet.
Alene på hærvejstur i regn og blæst
ja du traver både i syd og nord og øst og vest
selv til folkemøde ovre på Bornholm du tager
men så får du også kendte folk i dit billedelager.
Og klog du bliver på alle måder
når berømtheder dig ofte råder
Kamber – Klarlund og Chris er bare nogle få
der fortæller hvor vigtigt det er at gå.
For 8 år siden du startede tirsdagsholdet i Ågade
siden har vi gået på veje og stier og mange trapper vi tage
Altid det lyder – gå to og to og del sladder om hvem du kysser på
vent på hinanden – og tag godt imod de nye der vil gå.
Event du laver i hele landet
hvor folk får creme og meget andet.
Ved mærkedage, som nu i dag
bliver vi beværtet med is og hjemmebag
Heidi tirsdagsholdet siger dig tak for alt hvad du gør
vi håber du får en skøn dag og prøv så og hør
at vi råbe også kan – TILLYKKE vi nu vil sige
tre gange Hurra til GÅMAMMA vil vi give.
Tusinde tak kære venner. Det er meget rørende at I kender mig så godt og følger så godt med. Tusinde tak. Vi bliver ved med at gå, og bliver ved med at danne nye relationer på kryds og tværs. Jeg er meget stolt af jer!
Gå-hilsner
Heidi
Husk at du altid kan booke en konferencegåtur, et foredrag eller en event i Gå Mig Glad.
-Vi ses på en gåtur!
Hold dig opdateret
Indtast dine oplysninger for at blive tilmeldt og modtage nyheder og påmindelser om nye indlæg.