De tre veje ud af ensomheden – 254. tirsdagstur

Ensomheden er enkel at gøre noget ved

Tidligere har jeg skrevet at din ensomhed er din egen skyd. Det mener jeg stadig. Ikke at det er din egen skyld at du er blevet ensom, men din egen skyld at du ER ensom. Det er kun dig som kan gøre noget ved det og jeg har tre simple bud på hvordan du gør noget ved ensomheden. Måske både for dig selv og andre. Ensomheden rammer alle i samfundet og har intet med status, job, indtægt, tro eller køn at gøre.

Meld dig ind i en klub eller bliv frivillig

Med andre ord skal du søge fællesskaber. Uanset om du strikker, kører motorcykel eller dyrker sport er der tilbud til dig derude. Hvis ikke du har lyst til at melde dig ind i en klub, kan du blive frivillig. Derved gør du noget godt for andre samtidig med at du komme ind i et fællesskab med andre.

Du skal starte med at søge på nette for at finde klubber og foreninger som tilbyder det du gerne vil deltage i. Spørg også gerne i dit netværk om der er nogen som kan tage dig med, eller kender til tilbud som passer til dig.

Tag gerne kontakt til kommunen og spørg hvor de mangler frivillige. Du kan være frivillig hver dag, hver uge eller hver år. I Gå Mig Glad bruger vi frivillige en gang om året når Kristina Extream runner og jeg laver “Kolding Går”.

Du kan også cykle med de gamle på plejehjem. Tilmeld dig cykling uden alder.

Du kan også melde dig til Team Rynkeby hvor du både for motion, er med i et stærkt fællesskab OG gør noget godt for andre.

Du kan også melde dig som gå-vært og tage andre med på gåture. Henvend dig i din kommune for at høre om det og meld dig ind i min gruppe på Facebook for Gå-værter i Gå Mig Glad.

Køb en hund

Hunden er menneskets bedste ven, og det er ikke engang løgn. Vi har hund og jeg er ikke hunde menneske men hold op hvor er jeg blevet overrasket over hvad det vil sige at have hund. Den er glad for at se dig. Den er selskabelig. Den giver dig frisk luft og gåture hver dag. Den gør dig i godt humør.

Du kan med fordel melde dig til hundetræning i en klub. Det er der to fordele ved. Den ene er den åbenlyse: en velopdragen hund, hvis du træner alle dagene mellem hundetræningen. Den anden er et fællesskab til dig med andre som også har hund. Måske finder du og en anden ud af at mødes og gå tur med hundene sammen. Du kan også mødes folk i hundeskoven hvor din hund bliver socialiseret. Desuden møder du andre med hund på dine ture som gerne vil snakke og høre hvor gammel din hund er, hvilken race (hvis det lige som vores hul-i-hæk-hund er svært at se)

Vær positiv

Det lyder nemt men det kan godt være svært. Sorry, men der er ingen som gider være sammen med et brokke hoved. Heller ikke selv om du er det med god grund. Du kan have mange store alvorlige problemer, være syg, opleve sorg og meget andet men det er altså ikke det folk har lyst til at høre om. Især ikke hvis de ikke kender dig så godt endnu.

SELVFØLGELIG må du have en dårlig dag og selvfølgelig må du gerne fortælle om de ting som går dig på, men pas på det ikke fylder det hele. Prøv at se de positive ting i dit liv og fortæl om dem, og så spørg ind til den/dem du er sammen med. Vi vil alle gerne spørges til. På den måde kan du få noget positiv energi med hjem fra de andre.

Vær tålmodig, også med dig selv!

Rom blev ikke bygget på en dag og du får ikke en hjerte ven første dag du deltager i et arrangement. Du får en god oplevelse og møder nogle nye mennesker. Vær glad og taknemlig for det. Kom igen næste gang og næste gang og om et år har du måske en ny ven eller to. I hvert fald har du haft nogle gode oplevelser og har brugt din tid godt.

Tak fordi du følger med. Du er med til at holde mig i gang.

Gå-hilsner

Heidi

Hvis jeg kan hjælpe med et foredrag som kan kickstarte gåture hos jer så sig endeligt til. Du finder foredrag her.

Hold dig opdateret

Indtast dine oplysninger for at blive tilmeldt og modtage nyheder og påmindelser om nye indlæg.