Fra kørestol til 5 km. på 513 dage – 275. tirsdagstur

Kristian på KOLDING GÅR 2023

Tænk engang at Kristian kunne gennemføre fem km. på KOLDING GÅR 2023. Jeg er stolt af ham og her får du hele hans historie fortalt med hans egne ord. God læselyst.

Jeg hedder Kristian født 1953, bor på øen i Solen, Fanø. Som en af mange blev jeg pludselig ramt
af Corona den 7. marts 2022 og indlagt. Men AV AV som om det ikke var nok, så havde jeg en
blodprop i venstre hjernehalvdel. Jeg blev ramt på sproget, og spastisk i højre side, og var nu
bundet til seng og kørestol i den første uge. Efter 14 dage blev jeg overflyttet til Grindsted til
genoptræning. Mit mindset blev ændret, da jeg kom til Grindsted. Jeg blev spurgt:

”Vil du træne”

at nogen kunne spørge?

”JA DET VIL JEG”, det er da det jeg her for!

Jeg var osse blevet grådlabil, ofte noget der følger med ved en Stroke. Så under træning når jeg ramte muren, eller fik
ros, så græd jeg, og kunne ikke stoppe, krampede og rystede. Så blev jeg lagt i seng for at få ro på
igen. Det gik nu fremad, de dårlige dage blev afløst af gode dage gråd blev til smil, smil blev til
latter, og gode grin. Solen begyndte igen at skinne! Jeg blev betragtet som en mønsterelev, hvilket kun animerede mig yderligere.

Fra min dagbog

Den 17 marts kunne jeg gå 10 meter med høj gangvogn. 5 juni spillede jeg bridge igen. 6. juli cyklede 35 meter på 2 hjul. Efter 7 supergode uger i Grindsted, var det tid til at vende hjem til Fanø, og træning i kommunen. Efter flere
videokonferencer, var kommunens bedste bud 3 gange træning om ugen. Men med Grindsteds
hjælp fik jeg en lægeordineret henvisning til træning 5 gange om ugen. Og pludselig kunne det
lade sig gøre. I efteråret 2022 blev jeg bevilget et 3 ugers træningsophold på Montebello i
Sydspanien. Det er et hospital under Region Hovedstaden. Her får man højt specialiseret intensiv
træning. Man træner flere gange om dagen, hviler, spiser og sover. Det var en gave, tænk at bo
sådan et vidunderligt sted, med kompetente behandlere og søde indlagte. Det blev en tid jeg altid
vil gemme i mit hjerte. For det gav mig så meget menneskeligt med nye venner, og meget store
fremskridt med træningen. Når man bliver ramt af en blodprop i hjernen, skal man lige synke 2
gange og smage på ordet hjerneskade! Det er hårdt, men finder langsomt sin plads, og jeg finder
en accept, PYT jeg lever jo. En følgesvend er hjernetræthed. Så mit batteri kan kun oplades til 50%,
og går hurtigere ned for strøm.

Hvordan man spiser en elefant

Jeg satte mig fra starten overordnede mål og delmål. Et af målene blev sat i december 2022. jeg
meldte mig til Kolding går 5 km. måske lige lovlig dristigt, men pyt pyt det går nok. Dagen oprandt i
strålende sol, og sammen med 599 andre, skulle der gås (ikke på bordet) men i den smukke natur.
Jeg var spændt, starten gik, og 100 meter efter start var jeg sidst. Det noget bakkede terræn var en
udfordring. Den lange stejle stigning midt på ruten blev til sidst taget med små bitte museskridt.
Efter 2½ time blev jeg klappet i mål. Jeg boblede af Lykke, jeg havde vundet en stor sejr!
Hvad så med elefanten? Kan man overhovedet spise så stort et dyr. Ja sagtens, hvis man deler den
op i mindre bidder. Der er nu kun halen tilbage, den vil jeg gemme som et kærligt minde!

Det nye liv

Nu 1½ år efter min blodprop er min hverdag forandret for altid. Jeg træner 30 minutter hver dag.
Går til holdtræning og fys en gang om ugen. Nyder min yoga en gang ugentlig. Jeg går nu uden
stok, cykler 20 km. passer haven og drivhuset, laver mad, spiller bridge flere gange om ugen. Hvad
mere kan jeg forlange? Jeg har lært nye spændende mennesker at kende. Nye landskaber, nye
udfordringer og mere lyst til livet end nogensinde. Eller sagt på en anden måde, jeg er blevet ven
med min hjerneskade, jeg har et godt liv nu! Og vil på ingen måde bytte.
Er færdig med at omgås de mennesker der tager min energi. Nu er jeg blevet moden, og modig til at vælge de mennesker, der gir mig energi!

Lige nu mens jeg sad og skrev, skete der noget uforklarligt. Min højre pegefinger ville osse være
med til at skrive. Jeg græder af lykke. SKÆBNEN har været på spil igen!

Kære Heidi

Ja den første gang jeg mødte dig er nu 3 år siden. Da du satte gang i vores gå-klub. 

I dag fejrer vi 3 års jubilæum. Vi har gået hver eneste onsdag siden. Den anden gang vi mødtes var til Kolding går. Der gav du mig en udfordring, det er jeg meget taknemmelig for! For hvilken rejse det blev for mig. For hvad var det, du sagde jeg kunne være stolt af? Dagbogen blev hevet frem, og jeg fandt nogle guldkorn. Og gråd og grin, stod mig igen klart. At rejse er så sandelig at leve. Om det er den fysiske at flytte sig, eller rejsen er i sindet, spiller ingen rolle. Bare vi flytter os som mennesker.

Jeg håber du kan bruge mit skriv.

Kærlig Hilsen Kristian

Kære Kristian, tusinde tak for din historie. Du er den sejeste jeg kender. Det er en ære at have mødt dig og jeg er stolt af at kende dig.

Gå-hilsner

Heidi

Den sidste søndag i august hvert år, afvikler jeg KOLDING GÅR sammen med Kristian Extreme running. Følg Gå Mig Glad på Facebook så du ser alle event der afvikles.

Find foredrag med gåtur, naturligvis.