Gå dig fri for smerter i diskusprolaps 238. tirsdagstur V/Julie Rettig Petersen

Julie tabte 16 kilo og gik sig fra smerter i diskusprolaps

Kære Heidi,  

Tak fordi du har lyst til at høre min historie.  

Mit navn er Julie Rettig Petersen og jeg er 43 år. 

Siden min teenagealder har jeg vejet sådan lidt for meget. Nogle gange 5 kilo for meget andre gange 10 kilo for meget og efter jeg fik min dreng som i dag er 18 år, har jeg vejet ca. 15 kg. for meget.  

Men jeg har på en eller anden måde kunne bære det. Jeg har ikke set ’’flomme fed’’ ud, som nogen vil kalde det. Bare godt kraftig.  

Af og til har jeg set billeder af flotte slanke kvinder og tænkt: WAU sådan gad jeg godt se ud. Så er jeg gået lidt i gang med en kur / livsstilsomlægning men er faldet i hurtigt igen.  

For efterhånden 10 år siden, tabte jeg mig med hjælp fra De Danske Vægtkonsulenter, men faldt hurtigt tilbage i de gamle madvaner, da jeg stoppede med at gå hos dem. Og det generede mig ikke sådan rigtig. Min holdning var, at livet er for kort til så mange grøntsager og besværlig mad. 

Faktisk har det aldrig generet mig at veje for meget – på nær, når jeg skulle gå langt og havde brug for en undershorts så mine lår ikke gned sig mod hinanden i en kjole. Eller når jeg prøvede tøj og det var størrelse 44, så blev jeg lidt gal og droppede det. Men tog aldrig fat i vægten, for jeg havde tabt kampen SÅ mange gange før, at jeg ikke gad tage flere nederlag. Men inderst inde, generede det meget mere, end jeg anede. 

I sommeren 2019 (14/7 for at være helt præcis) falder jeg af min unghest under tilridningen. Ret voldsomt endda. Det endte med diskusprolaps.

Jeg knuser min højre hånd fra ringfinger til lillefinger og en del af håndryggen. Samtidig brækker jeg 2 ribben, knuser 1 knogle i lænden og får brud på 8 torntappene i ryggen. Efter en lang operation og mange uger med armen i gips er jeg nogenlunde lappet sammen igen. Da jeg vågnede op dagen efter operationen på sygehuset, stod der 3 læger og kiggede på mig, og så sagde de: Det var godt du havde sikkerhedsvest på. Havde du ikke haft den på var der 2 muligheder:  

1. Du kom ikke gående herfra 

2. Du kom ikke levende herfra 

Tak spids – jeg begyndte pludselig at blive taknemmelig for mit liv. 

Da jeg kommer i scanneren i december 2019, fortæller de mig, at der er kommet ikke bare en diskusprolaps, men 4-5 diskusprolapser til efter ulykken. De fortæller samtidig at nogle mennesker har en lille bitte prolaps og mærker alverden til den, mens andre har store prolapser, men mærker intet. De fortæller, at dem der ikke er overvægtige og har muskulaturen i ryggen og maven i orden, er dem der aldrig får mén af en prolaps. Og hvis jeg ikke gør noget ved min vægt og muskulatur, så vil mit liv, når jeg bliver ældre, blive påvirket og min livskvalitet væsentligt forringet. Og jeg havde jo allerede ondt i forvejen. Det var derfor de smed mig i scanneren. 

Det var åbenbart triggeren for mig. Jeg kunne mærke, da jeg gik derfra, at der skete en forandring. Så jeg gik i gang med livsstilsomlægning, løb og gåture.  

I dag har jeg tabt 16 kilo og jeg er 100% sikker på at jeg aldrig bliver overvægtig igen. Det er som om jeg har taget en beslutning inde i mig selv. Og min nye livsstil er meget bedre end før. Det jeg spiser nu, er overhovedet ikke dårlig mad eller ringere end det jeg spiste før. Tværtimod. Så jeg kunne ikke drømme om at lave om på mine spisevaner, og heller ej motionsvaner for den sags skyld, så jeg begynder at tage på. Det vil give mig smerter igen i min diskusprolaps.

Jeg indarbejder så meget motion som jeg kan i løbet af dagen og sørger for at planlægge min mad. Ikke sådan at det styrer mit liv, men så jeg lige tænker over hvad mine prioriteringer i løbet af ugen er. Sagen er den, at jeg som selvstændig altid har prioriteret mit arbejde før mig. Men hvad nytter det, at jeg tjener godt til min alderdom/pension, hvis jeg ikke kan opleve den alligevel pga. rygsmerter og andre følgesygdomme fra overvægten.  

Og så kan man vist roligt sige, at jeg er sluppet billigt og den chance vor Herre har givet mig skal ikke spildes på et liv med smerter i diskusprolaps og følgesygdomme fra overvægt eller arbejde. Det skal leves og nydes. 

Så min motivation er helt klart, at jeg ikke kan se mig selv om en inaktiv ældre dame. Jeg vil bevare min mulighed for at gøre lige hvad jeg har lyst til. 

Jeg kan godt se i dag, at mit liv har været meget besværliggjort af min vægt. Men det fik du mig ikke til at sige for 1 år siden ? 

Og ja – jeg rider på hesten igen og det er meget sjovere end før, da jeg prustede og stønnede pga. overvægt ? 

Kærlig Hilsen  

Julie 

Tusinde tak Julie. Jeg er glad for at jeg må dele din fantastiske historie. Du er selvstændig i Optimize hvor I giver overblik over økonomien med bogholderi og regnskab.

Ønsker du et foredrag med Gå Mig Glad finder du overblik her.